Skall Christmas Card Nr. 4

Julie & Marie Skall - Julehilsen fra Skall-søstrene

December er vores yndlingstid på året, fordi det er en måned, der byder på masser af små overraskelser. Fra håndskrevne julekort i postkassen og fine hjemmelavede december-gaver fra vores børn til spontane familiesammenkomster. Vi elsker disse lidt spontane sammenkomster, hvor børnene kan lege, mens vi nyder en kop te og måske vores mors hjemmelavede vaniljekranse.

Da vi ikke drikker kaffe, fylder te meget hos os, og denne tid på året giver os anledning til at prøve nye slags te. Når man dykker ned i te, åbner der sig en helt ny verden, og i juleferien kommer vi nok til at bruge nogle stille timer på at læse om te og om nogle af de spændende traditioner, der er forbundet med te-drikning.

I december måned forsøger vi at tage den med ro og laver ikke for mange planer. Især i juleferien. Tid er det mest værdifulde, vi har, og når man har tid, begynder man på forunderlig vis at opdage og værdsætte alle de små ting omkring én. Det er noget, vi gerne vil værne om.

Denne årets sidste måned giver os også anledning til at gøre status over året, der er gået. Og vi er taknemmelige. Ikke mindst for al jeres opbakning. Vi kunne ikke have gjort det uden jer – vores kunder, ansatte og familier.

Vi ønsker jer alle en rigtig glædelig jul og håber, at I vil tage den lidt med ro i juledagene og lægge mærke til nogle af de små magiske hverdags-øjeblikke, som livet indeholder.

Kærligst Julie & Marie Skall