Skall Letter nr. 18

 

En samtale om kunst og inspiration med Julie og Marie Skall og de evigt inspirerende skagensmalere

 

 

Kære venner 

Skall studios Spring-Summer 2020 kollektion er inspireret af den skandinaviske kunstnerkoloni der holdte til i Skagen fra slutningen af 1800-tallet, som blandt andet talte de verdenskendte kunstnerægtepar Marie og P.S. Krøyer samt Anna og Michael Ancher. Skagensmalerne lod sig inspirere af byens historiske og charmerende lokalmiljøer og de smukke naturomgivelser som de gengav i de realistiske friluftsmalerier, som i dag er elsket af mange. 

 

Søskendeparret Marie og Julie Skall, som selv er opvokset i nordjylland tæt på naturen og havet, har med Spring-Summer 2020 kollektionen ladet sig inspirere af den helt særlige stemning, som hersker i den nordligste del af Danmark.

 

Naturen er vild og smuk med åbne, lyngbeklædte landskaber og bugtende sandklitter i lyse farver og højt til himlen. Toppen af Danmark er omgivet af hav, lange strande og flade hedelandskaber, som er med til at skabe det helt særlige lys der kendetegner nordjylland og især Skagen. Vi har altid elsket at være i naturen og vi har gået mange ture langs strandene og havet, det giver en indre ro og tid til fordybelse. Den følelse og stemning bruger vi meget i vores arbejde. Vores tøj er afslappet og behageligt at have på, vi bruger mange nuancer af lyse farver som hvid, beige og lyseblå - det kendertegner også vores SS20 kollektion. forklarer Julie Skall. 

 

Med søstrenes inspiration i Skagensmalernes æstetik og kunstneriske betragtninger var det derfor oplagt, at møde Marie og Julie på Statens Museum for Kunst i København, i forbindelse med museets aktuelle opførelse af udstillingen ’Anna Ancher’.

 

Hvordan bruger i kunsten i jeres inspirations- og designarbejde?

“Vi elsker kunst og bruger ofte inspiration fra kunst i vores designarbejde. Som eksempel har Hammershøi været en stor inspirationskilde til vores AW20 kollektion. Farver, silhuetter og stemningen fra Hammershøis billeder afspejles i vores design. Vi er også meget inspireret af kunstneres arbejdstøj, som ofte er store skjorter og skjortekjoler lavet af kraftig bomuld i hvide farver.“

 

 

Hvad finder i særligt inspirerende ved Anna Ancher og hendes kunst?  

“Der findes mange mandlige kunstnere, som vi holder af, men der er også nogle enormt inspirerende kvindelige kunstnere, som vi elsker. Anna Ancher er én af dem. Hun kom jo fra nordjylland ligesom os, og der eksisterer helt sikkert et bånd imellem os nordjyder. Anna Anchers billeder skiller sig ud fra de øvrige Skagensmalere, da hun har sin egen stil og fortolkning af lyset som ofte kendetegner Skagenskolonien. Anna Ancher fokuserer mere på det indre lys, både i fysisk og psykologisk forstand, eksempelvis lyset i en stue eller lyset i et portræt. Farverne i hendes kunst er samtidig også mere klare og kraftfulde. Vi er meget forelskede i den helt særlige himmelblå farve, som findes i flere af Anna Anchers malerier og nu også i vores kollektion.”

 

 

Kan I udpege nogle detaljer i jeres Spring-Summer 2020 kollektion og beskrive referencerne til Skagensmalernes kunst? 

“Vi elsker bomuldsblonder og finder ofte inspiration fra vintage natkjoler. I vores SS20 kollektion har vi arbejdet meget med blondekraver og her har vi fundet inspiration fra Anna Anchers portræt-billeder, som ofte illustrerer kvinder iklædt kraver. Derudover er vi også inspireret af de lange kjolesilhuetter, som også kendetegner tiden i Skagensmalernes værker samt lyset og farverne, som også er en stor inspirationskilde.“

“Den nye kollektion indeholder lette hvide blondekjoler og skjorter med feminine detaljer og halskraver, med inspiration fra antikmarkeder i nordjylland og som også afbilledes i kunstnerkoloniens utallige malerier ved havet. En unika strib i blå/hvide toner går igen på kjoler, skjorter og shorts i økologisk bomuld samt hørkjoler i den klassiske beige/hvid mælkedrengestrib er med til at understrege de danske, historiske og romantiske noter i kollektionen."

 

Spring-Summer 2020 kollektionen er indbegrebet af dansk sommer, hvor du hopper i en stribet oversize bomuldsskjorte, en stråhat og et par tøfler og smutter til stranden, og plukker blomster i vejkanten på vej hjem.”

 Julie og Marie Skall

 

  

 

 

 

 

 

 

 

 

Anna Ancher udstillingen på SMK er åben fra d. 8. februar til den 24. maj 2020

 

Alle billeder tilhører Skagens Kunstmuseer 

 

 

Styling Trine Nørgaard & foto Marie Louise Munkegaard