Skall letter No. 19

Musling til de små

Kære venner,


Foråret er som et barn. Uskyldigt og frit. Jorden bliver som et barn når alting begynder at vokse og springe ud. Duften af forår bringer minder om barndommen og vi omfavner sæsonen ved at introducere vores allerførste kollektion til børn. Musling.


Med tilknytning til vores familienavn Skall og med reference til havet, er Musling det som vi kalder vores små. Som mødre føltes det naturligt at tilføje en mini kollektion med børnetøj til vores Skall studio univers. Skall familien vokser. 

Musling kollektionerne er mini versioner af vores Skall kollektioner. Nøje udvalgte styles lavet for både mor og barn. Få af vores favoritter skabt med de samme værdier omkring design og bæredygtighed som vores Skall kollektioner. Simple og ubesværet styles lavet i økologisk bomuld og hør materialer med unikke detaljer som understreger den klassiske Skall studio signatur. Tilgængelige i størrelse 2 år, 4 år og 6 år.
 

Med ønsket om et blomstrende forår,

Julie og Marie Skall