Skall letter nr. 20

 

Emilie Kroyer Koppel, ungdommens sødme og et spirende talent

 

Kære Venner,

I kølvandet på en tid som har ændret vores hverdag og holdt os tilbage i at leve vores liv som vi selv ønsker det, føles det naturligt at reflektere over tilværelsen og søge tilbage til en tid hvor verden stod åben for os. I ungdommen er alting nyt og vi husker en tid med masser af kreativitet og en umiddelbar tilgang til livet. 

 

Med det på hjertet møder vi den 17-årige skuespillerinde og filminstruktør Emilie Kroyer Koppel, som har fanget vores interesse gennem hendes umiddelbare æstetik og naturlige kreativitet. Trods Emilies unge alder har hun allerede medvirket i flere store film og produceret hendes egne kortfilm. 

 

”Livserfaring er vigtig for at lave film, men man kan også bruge en følelse, som man selv har oplevet ved at tage følelsen ind i en anden karakter eller kontekst, og så på den måde bruge den som inspiration. Som teenager har jeg nogle andre følelser og oplevelser end jeg vil have som voksen, og det kommer til at afspejle sig i de film som jeg laver, at man kan mærke afsenderen. Derfor giver det så meget mening for mig at lave film.”

 

For Emilie handler film om at genskabe virkeligheden og derfor er det vigtigt at være til stede i hverdagen hvor der kan være inspiration overalt. Én af Emilies første film, Væk fra ensomheden var inspireret af alderdom som var et emne der optog hendes interesse efter at hun var begyndt at lægge mærke til ældre mennesker på gaden. Med et langt liv foran sig er der god tid til at hun kan gøre sig en masse erfaringer, som kan fodre hendes kreativitet og give mulighed for at afprøve forskellige genre og medier. Kernen i hendes arbejde, uanset genre er dog altid at skabe noget som føles naturligt og ægte. 

 

”Det film kan er at man kan blive rørt over noget, man kan mærke noget, og reflektere over et emne eller diskutere noget, film kan ændre dit syn og perspektiv.”

 

Det er vigtigt for Emilie at det som hun skaber, skal give mening eller betyde noget. Det er en forpligtigelse at man har noget på hjertet som man gerne vil fortælle, et budskab eller en stemning som man ønsker at dele med sit publikum så de får noget med sig når de ser en film.  

 

”Nogle af mine yndlingsfilm er bl.a. Amour, Birdman og Susanne Biers Efter Brylluppet. Amour af Michael Haneke rørte mig utroligt meget. Det er en film som inspirerer mig og som har vist mig hvordan man ikke altid behøver at underholde og please for at gøre en film interessant. Jeg hører også stadig musikken fra den film.”

 

Det er en gave at møde en ung pige med så meget kreativ energi som Emilie. Vi glæder os til at følge Emilies rejse i filmens verden og ind i voksenlivet som venter forude, men først skal hun gøre gymnasiet færdigt, og nyde sin ungdom og tid til kreativ udfoldelse. Det er en tid som aldrig kommer tilbage, men som vi i voksenlivet altid vil mindes med sødme.

 

Julie & Marie Skall

 

 Meadow dress i økologisk bomuld.

 

Den seneste tid er Emilie begyndt at male akvarel, en kunstform som også strømmer ud af hende med poetiske pensel strøg.

 

 

Emilie iført Lyre dress.

 

Cilla shirt fra leftover fabric, Poppy pants i hør og Penny vest lavet i Danmark.

 

Edgar shirt og Poppy skirt i økologisk bomuld.

 

Tak Emilie.