Skall letter nr. 24

Julie G. Wester, Kærligheden til det veganske køkken
 
Kære venner,

En søndag formiddag i slutningen af august bliver vi budt velkommen af et smil fra Julie Grundtvig Wester, skuespillerinde og uddannet fra IT-universitetet i København. Hun bor med sin kæreste, Jacques, og med deres lille Weimaraner hvalp, Viggo. Der oser af gæstfrihed og det er alt rigeligt. Ikke mindst har vi glædet os enormt da dette Letter omhandler vegansk madlavning som ligger os nært. 

 

Julie er selv veganer og vi taler om hvornår denne livstil startede for hende samt hvad der inspirerede hende til det.  

‘’Jeg blev veganer over sommeren 2017. Jeg var på sommerskole i New York, og i den by er udbuddet af mad noget nær uendeligt. Efter 7 uger med det lækreste veganske mad i NYC, blev min kæreste og jeg enige om at vi måtte gå hele vejen – også når vi var hjemme i DK, hvor det ikke var ligeså nemt og bekvemt.

Det skal dog tilføjes, at jeg har levet vegetarisk siden jeg var 12 år gammel - og i årene op til den sommer i NYC levede jeg 95% vegansk. Så det var på ingen måde en over-night beslutning, men derimod en lang transition. Da jeg i 2015 begyndte at leve mestendels vegansk, var det egentligt en egoistisk beslutning: Det startede nemlig med et personligt sundhedsmæssig incitament. I takt med at jeg satte mig ind i vegansk mad og livsstil blev mit valg mere nuanceret og stærkere: Pludselig kom der en miljømæssig og en dyrevelfærdsmæssig dimension oveni.’’

 

Lejligheden på Amager er fyldt med finurlige ting der emmer af historier. Store som små. Vi hører Julie ad hvordan hendes opvækst har haft indflydelse på hendes madvaner.  

‘’Jeg er opvokset i et farverigt hjem på Christiania og har rejst meget med min familie gennem min opvækst. Selvom mine forældre spiser alt, har der altid været fokus på økologi og hjemmelavede måltider med massere af grøntsager. Min mor laver fantastisk mad og aftensmåltidet har altid været familiens samlingspunkt: Hver aften spiste vi sammen - ingen telefoner, tv eller andre forstyrrelser. Bare god mad og snak rundt om bordet. Selvom der ofte blev serveret kød, så var grøntsager altid den største del af måltidet, hvilket gjorde det nemt for mig at vælge kødet fra.

Jeg har haft stærke holdninger siden barnsben, og har fx fundet det unaturligt at spise kød så længe jeg kan huske. Hvor andre kaldte mig ’kræsen’, lyttede mine forældre rent faktisk og gav mig lov til selv at vælge til og fra. Det er jeg stadig meget taknemmelig over.’’ 

 

Vi er i høj grad enige med Julie omkring vigtigheden i at samles som familie uden forstyrrelser. Når det intime og nære dyrkes bliver vores hjerter fyldt med ny energi. Da Julie de sidste par år har spist vegansk, er vi i den forbindelse, interesseret i at høre, hvad der for hende, er det letteste samt sværeste, ved at ændre til/ veganske madvaner.  

‘’Det sværeste ved at spise vegansk, er nok ikke at prøve at pådutte andre ens ‘overbevisning’. Man føler selv, at man har ’set lyset’ fordi ens kost pludselig giver mening, på både et sundhedsmæssigt, etisk og politisk plan. Det er svært ikke at ønske denne fantastiske livsstilsændring for alle man kender og holder af. 

I forhold til hvad der er lettest ved at spise vegansk, så er det vigtigt at anerkende at mange finder det uhyre besværligt af få en hverdag til at hænge sammen, så snart de forsøger sig med en mere plantebaseret kost. Men her - ligesom med alt andet - handler det om ens vaner. Hvis man tager de langsigtede briller på, så ved man godt at det bliver både let og helt naturligt at indkøbe, madlave samt spise vegansk, så snart det er blevet en del af ens livsstil.’’ 

 

Vi nikker anerkendende og lytter engageret, mens Julies deler sine spændende refleksioner om menneskets handlinger og valg, da snakken lander på fremtidens madvaner. Tiden må vise hvilke spændende madvaner der venter os, og hvordan vi mennesker, som Julie fremhæver det, ved små skridt i vores livstil og tankegang, i sidste ende kan gøre en forskel i en større sammenhæng.  

 

Til sidst i samtalen kan vi ikke dy os for at få et par tips med på vejen omkring go-to veganske restauranter og snacks fra en ligesindet veganer. 

 

‘’Go-to spisesteder i Kbh: Morgenstedet på Christiania for et solidt, billigt og økologisk hverdagsmåltid og Baka D’Busk for en restaurant-oplevelse der samtidigt både er afslappet og festlig. 

Go-to snacks i hverdagen: Grøntsags sticks med en dressing af crunchy peanutbutter, citronsaft, hoisin sauce, lidt vand og lidt ris eddike samt salt og peber. 

Til den søde tand, så er en god daddel med et stykke helt mørk, vegansk chokolade og en mandel eller et stykke tørret kokos som at tage en lille bid af himlen.’’ 

 

 

 

 

 

‘’Jeg håber at fremtidens madvaner er langt mindre egoistiske – og i stedet mere etiske og altruistiske - end de er nu og har været førhen. Stort set alle der er vokset op i de mere privilegerede dele af verden, mig selv inklusiv, har en grundlæggende følelse af at vi er er berettiget til en masse ting. Følelsen af at have ’ret til’ at købe noget, eller spise noget, bare fordi vi har lyst til det – eller fordi vi har råd til det – er udpræget hos de fleste. Når man tænker nærmere over det, så er dette egentlig ret absurd: Fx siger vi ikke nødvendigvis grimme ting til andre folk, bare fordi at vi kan.

Et par år tilbage udkom en undersøgelse, der fastlagde at mennesket kun udgør 0.01% af alle levende organismer på jorden – men at mennesket samtidigt er skyld i udryddelsen af mere end 80% af jordens vilde dyr og planter. På denne måde er mennesket altså både fuldstændigt ubetydeligt – og samtidigt exceptionelt dominerende, når det kommer til hvordan livet på vores planet leves. Jeg tænker ofte, at det er som om, at vi mennesker kun ser en værdi i ting, hvis disse kan give os noget tilbage: Fx viser ovenstående statistik at dyr stort set kun er berettigede til at leve, hvis de kan bruges som en ressource. Og vi ser i udpræget grad, at naturen ikke er bevaringsværdig i sig selv, men kun er værdifuld når den producerer afgrøder eller andre ressourcer til os.

Dét håber jeg kan ændre sig, hvis vi alle sammen gør vores bedste for at tilegne os et helt andet, mere ydmygt og altruistisk, og langt mindre egocentreret forhold til vores forbrug og vores jordklode. Med erkendelse af, at vi er den mest dominerende art her på kloden, følger ligeledes et ansvar, som vi alle bør tage på os – én lille vaneændring ad gangen. De mange bække små, der tilsammen gør en stor å, er min egen påmindelse - og positive motivation til -konstant at søge at forbedre mine egne vaner og tankegang omkring forbrug og derved også mine madvaner.’’

 

 

 

Der findes måske ikke noget bedre end et hjemmelavet måltid i godt selskab. Vi mødes alle omkring bordet og nyder Julie’s varme veganske pizza. 

 

Opskriften på den lækre veganske pizza vi fik serveret 

Oliven-pizza toppet med grønt og frisk tomatsalsa med løvstikke (til 2 personer).

Tilberedningstid = 2 timer ca.

 

Ingredienser

Pizzadej

200 ml. vand

20 g. frisk gær / eller xxxx gram surdej

40 g. græskar frø (kværnet fint)

50 g. solsikkekerner (kværnet fint)

350 g. spelt mel

1 tsk. Fint havsalt

1 spsk. Extra jomfru olivenolie

 

Oliven tapenade

100 g. solsikkekerner

150-200 g. stenfri oliven (sorte, grønne eller mix efter egen præference)

1 håndfuld soltørrede tomater

1 fed hvidløg

4 spsk. Extra jomfru olivenolie

 

Frisk tomatsalsa med løvstikke

150-200 g. lækre tomater - Bland gerne tomater i flere farver (skåret i små stykker)

1 stængel løvstikke, hakket fint (hvis i sæson – ellers kan du bruge en anden frisk urt såsom salvie, timian el. oregano)

1 spsk. Extra jomfru olivenolie

Evt. et par spiseskefulde citronsaft.

 

Grønt til topping

Hvad du har liggende – eller hvad der er i sæson. Du kan fx lave en blanding af en eller flere af følgende: Frisk ruccola, spinat, hjertesalat, spidskål eller grønkål

Frisk basilikum (eller andre friske urter du har ved hånde, såsom fx timian eller oregano)

 

 

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 250 grader. Bagepladen eller pizzastenen/stålet som du skal bage på skal være glohed.

100g solsikke kerner sættes i blød, i vand, i minimum 1 time.

Skyl og klargør alle grøntsager og urter.

 

Start derefter med at lave pizzadejen, ved at blande vandet og gæren i en stor skål. Når gæren er opløst blandes de finkværnede græskar- og solsikkekerner i skålen, sammen med havsaltet og to-tredjedele af melet. Tilføj olivenolien og begynde langsomt at ælte det sidste mel i dejen indtil den er blød og sammenhængende. Hvis dejen er klistret skal du blande mere mel i – hvis dejen er for tør, tilføj da lidt vand. Ælt dejen i min. 5 minutter. Dæk da skålen til med et fugtigt viskestykke og placer den et varmt sted. Tillad dejen at hæve i min. 30 minutter eller indtil den er hævet til dobbelt størrelse.

 

Gå dernæst videre til oliven tapenaden. Find din bedste blender eller food processor frem, og blend alle ingredienserne til oliven tapenaden på én gang. Smag til med salt og peber og spæd forsigtigt op med vand, hvis tapenaden synes for tyk. Den skal kunne smøres ud på dejen og må gerne være lidt grov i det. 

TIP: Hvis du ikke bruger al oliven tapenaden på dine to pizzaer, gem da resten på køl i en lufttæt beholder, og nyd den på ristet brød eller som en oliven-pesto til pasta de efterfølgende dage.

 

Tomatsalsaen laves ved at skære tomaterne i små ensformede stykker og samle dem i en skål. Bland olivenolie i, samt den fintskårne friske løvstikke. Smag til med salt og peber efter behov og tilsæt evt. et par spiseskefulde citronsaft. Sæt blandingen på køl indtil den skal serveres.

 

Når pizzadejen er hævet færdig, deler du dejen i to og ruller den ene ud på et stykke bagepapir. Drys evt. med lidt ekstra mel hvis den er for klæbrig. Spred et generøst lag oliven tapenade ud over dejen og tag derefter den varme bageplade ud af ovnen. Få dejen og bagepapiret over på bagepladen, dryp lidt olie henover pizzaen inden du bager pizzaen - først fem minutter nederst i ovnen og derefter fem minutter øverst i ovnen. 

 

Lav en skål med den grønne blanding af salat og kål og dæk bordet færdigt imens pizzaen bager.

 

Servering

Server den varme pizza ved bordet, og top dit pizzastykke med frisk tomat salsa, løvstikke samt grønt fra skålen og friske urter efter preference. Kværn gerne peber og salt ud over. Store kapersbær eller en teskefuld god chilipaste kan spice den utraditionelle pizzae lidt op, hvis det ønskes.

 

Husk at købe økologisk og så vidt muligt lokale råvarer. Nydes bedst i godt selskab.  

 

Velbekomme.

 

Kære Julie, af hjertet tak for at inspirere os, for din åbenhed og ikke mindst for utrolig lækker mad.

Andrea, Julie & Marie