Lisbeth McCoy
Livet som kunstner
Den danskfødte skulptør Lisbeth McCoy, som er vokset op i rolige fynske naturomgivelser, bor og arbejder i dag i New York City, som med sin dynamik giver hende en indre ro til at arbejde, som hun ikke finder andre steder.
Vores store inspirationskilde Lisbeth McCoy, som arbejder med tegning og formgivning i sit studie i Tribeca i NYC, har brugt mange år på at genfinde den ro, hun oplevede i sin barndom: “Jeg voksede op i et mindre fynsk samfund, hvor jeg havde masser af ro og tid sammen med mine forældre. Især med min mor, som var kunstnerisk anlagt,” siger Lisbeth, som desværre mistede sin mor til kræft som 14-årig. De 14 år, hun fik med sin mor, nåede dog at præge hende dybt.
“Min mor gav så meget videre til mig via den måde, hun levede på. Nærvær, ro og kærlighed. Men også blikket for de små ting her i livet. Da min mor døde, var det et kæmpe chok, og jeg tog pludselig et stort skridt ind i de voksnes rækker. Det var jo alt for tidligt, og jeg forsøgte at finde en måde at overleve på. Når jeg ser tilbage, kan jeg se, at min rejse mod at finde min kerne startede her,” siger Lisbeth, som i en ung alder flyttede til Paris for at studere og arbejde som model, men hurtigt fandt ud af, at hun ville være skuespiller og derfor flyttede til NYC for at studere skuespil.
Men hun følte sig rodløs efter moderens død og havde en stor rejsetrang. Derfor tog hun helt spontant til den australske bush, hvor hun i en lang periode levede isoleret, red meget og levede mere eller mindre som cowgirl. Men på et tidspunkt trak skuespillet og NYC igen i hende:
“Jeg har altid fulgt min intuition, både privat og i mit arbejde. NYC blev på en eller anden måde ved med at kalde på mig.”
For Lisbeth McCoy, som er uddannet fra New York Academy of Art og snart har boet 30 år i NYC, er den pulserende by blevet et fast holdepunkt:
“Den konstante summen og det kaos, der er i NYC, giver mig på en eller anden måde en ro til at arbejde. Til at gå ind i mig selv, fokusere og lukke alt andet ude. Siden jeg var 14 år, har jeg ledt efter et sådant holdepunkt.”
Selv om Lisbeth bor i NYC, fylder hendes opvækst meget, ikke mindst i hendes kunstneriske arbejde.
“Jo ældre, jeg bliver, jo mere tænker jeg over, hvad mit arbejde har rødder i. Jeg tror meget på, at det, man har været i og rejst i, bliver en del af én for livet. I min barndom tilbragte jeg mange timer på stranden, hvor jeg samlede sten, tang og lignende, der var skyllet op på stranden. I dag ligger der altid strandsten i mit studie, ligesom jeg bruger strandsten i mit arbejde, som jeg har samlet, når jeg har været i Danmark.”
“Sten bliver ved med at fascinere mig – den rejse, som hver enkelt sten har været ude på, og som har været med til at forme og slibe den. Og så er jeg glad for den lukkede form, og materialiteten, som rummer en modsætning, da den både kan føles blød og hård.”
Netop modsætningerne har altid fascineret Lisbeth:
“Jeg er fascineret af naturen, men også af den urbane natur. Jeg bruger overvejende naturmaterialer som papir, voks, ler, træ, sten og gips og arbejder meget med en naturlig creme farveskala, men holder også af at tilføje en farve, som skaber kontrast.”
“Jeg er i det hele taget rundet af den natur, jeg oplevede i min barndom, og har svært ved at give slip på Danmark. Samtidig kan jeg ikke undvære den frihed og mangfoldighed, jeg oplever i NYC. Hvis man går ned ad gaden i en pyjamas eller for den sags skyld uden tøj på, er der ingen, der vil lægge mærke til det – eller interessere sig for det. Jeg har brug for den frihed til at være mig og til at kunne udtrykke mig. Mit arbejde som kunstner har givet mig mulighed for at forstå min egen rejse og det, jeg er blevet til. Med alle de modsætninger, det rummer.”
Billeder og tekst må ikke bruges uden tilladelse.
Shop new arrivals
