Skall-søstrene

49650951258439

Skall Studio blev grundlagt i 2014 af søstrene Julie og Marie Skall, længe før ansvarlighed blev et ord i modebranchen. Med fokus på ordentlighed i alle led af produktionen, kollektioner uden pels og læder og klassiske styles inaturlige fibre, der er skabt til at holde, er Skall Studio kendt som et værdibaseret brand. Noget, der udspringer af en stærk familiehistorie.

Historien om Skall-familien tog sin begyndelse i Nordjylland omkring 1900-tallet, hvor Julie og Maries tipoldefar og hans brødre ernærede sig ved at samle muslingeskaller på stranden og sælge dem til hønsefoder. Det var sådan, familien fik efternavnet Skall.

Mange år senere løb Skall-søstrene rundt på de samme strande for at samle muslingeskaller i deres små spande. Uden at have nogen ide om, hvor meget disse skaller senere ville komme til at betyde for dem. “Alt er forbundet,” er en af søstrenes foretrukne talemåder.
Skallerne er stadig en kilde til inspiration. De minder ikke alene søstrene om den nordjyske natur, de er vokset op i, og som betyder uendeligt meget for dem. Skallerne minder dem også om, at natur, dyr og mennesker er tæt forbundet – og om deres forfædres enkle livsstil.

At lidt er nok. Værdier, som Skall-søstrene ønsker at give videre til alle, der køber Skall Studio.


49379887907143
49660672115015

Julie & Marie, 1992