Pleje af tøj handler om at værdsætte og leve fuldt ud i de styles, du holder af, og om at bevare deres historie med nænsom opmærksomhed.
Plej din garderobe
Der er en kunst i at vide, hvordan man passer på og reparerer sit tøj.
Der er en kunst i at vide, hvordan man plejer og reparerer sit tøj. For at forlænge levetiden på hvert enkelt stykke opfordrer vi til en nænsom og omtænksom tilgang til pleje. Vask kun, når det er nødvendigt, tag dig af små reparationer, og hvis det er muligt, så lad tøjet få luft i det fri. At reparere en søm, lægge et par bukser op eller sy en løs knap fast. Små handlinger, der er med til at bevare fortællingen i hvert stykke tøj.
Denim
Når denim bliver passet godt på, er det et materiale, der blødgøres og udvikler sig smukt med tiden. Spørgsmålet om hvorvidt man skal vaske eller ej opstår ofte. Vælger du at vaske din denim, bør det ske så sjældent som muligt. Alternativt kan du helt undgå vask ved at lufte den udenfor eller opbevare den i fryseren natten over. På den måde får din denim lov til at udvikle et naturligt og levet udtryk. Hvis og når du vasker din denim, anbefaler vi altid at vende den på vrangen og vaske den koldt med en minimal mængde vaskemiddel og helst separat. Hæng den til tørre umiddelbart efter vask.
Bomuld & Hør
Vores styles i bomuld og hør kan vaskes, men for at forlænge levetiden på hvert enkelt stykke anbefaler vi at vaske så sjældent som muligt. På den måde bruger du også mindre vand og elektricitet. Vask koldt eller ved 30 °C og lad tøjet lufttørre.
Uld
Uld er et naturligt slidstærkt materiale, som kræver minimal indsats for at holde sig rent. Med sine naturlige selvrensende egenskaber anbefaler vi blot at hænge strik udenfor for at friske den op. Hvis dit strik får pletter eller bliver snavset og har brug for vask, anbefaler vi håndvask eller et skånsomt vaskeprogram med lav temperatur og lav centrifugering. For at tørre dit strik lægges det fladt på et håndklæde, rul strik og håndklæde sammen, og lad det tørre fladt.
Delikate materialer
For at forlænge levetiden bør delikate materialer behandles med omtanke, og blonder og uldsokker vaskes i vaskepose enten i hånden eller på et skåneprogram.
Repair Guide
Små handlinger, der er med til at bevare fortællingen i det enkelte stykke tøj.
Sy en knap i
Tråd nålen. Lav et lille sting i stoffet for at fæstne tråden dér, hvor knappen skal sidde. Placer knappen på stoffet. Sy knappen fast ved at føre nålen gennem det ene hul og derefter gennem det modsatte hul og gentag et par gange. Ved knapper med fire huller gentages processen i de modsatte huller eller syes i et krydsmønster. Sørg for at holde tråden en smule løs. For ekstra holdbarhed kan du vikle tråden rundt om knappens stilk. Afslut ved at føre nålen om på bagsiden af stoffet og fæstne med to til tre sting. Klip overskydende tråd af.
Reparer en søm
Fjern først overskydende tråd. Tråd nålen. Begynd at sy cirka 1 cm før det sted, hvor sømmen er gået op. Følg sporet af den oprindelige tråd og sy langs stoffet. Afslut cirka 1 cm efter sømmen. Fæstn tråden på indersiden af tøjet ved at sy et par ekstra sting. Klip overskydende tråd af.
Sy et mærke i
Tråd nålen. Placer mærket der, hvor du ønsker det skal sidde. Sy et sting i hvert hjørne af mærket med start fra bagsiden. Afslut ved at fæstne tråden med en løkke og træk tråden igennem. Gentag et par gange for at sikre mærket.
Læg dine bukser op
Tråd nålen. Fold bukserne op til den ønskede længde, pres med et strygejern og fæstn med nåle. Sy forsigtigt langs indersiden med små, jævne sting. Afslut ved at fæstne tråden med en løkke og træk tråden igennem et par gange.