Handelsbetingelser


Generel information

Denne webshop leveres af

Skall Studio
Amaliegade 15 3. sal
1256 KBH K

CVR.: 36419849

Info@skallstudio.com
+45 52 17 31 21


Hvis du oplever problemer med din ordre på webshoppen eller den generelle brug af webshoppen, så bedes du kontakte kundeservice.

Hvis der er dele af ’Vilkår og Betingelser’ du ikke forstår, anbefaler vi, at du kontakter kundeservice, du begynder at handle på webshoppen.
 
 
Vigtig bemærkning
Læs vilkår og betingelser omhyggeligt, før du handler på Skall Studios webshop.
 
Disse vilkår og betingelser ("Vilkår og betingelser") gælder, når du bestiller eller køber varer på webshoppen. Vilkår og betingelser kan blive opdateret fra tid til anden (for eksempel for at afspejle ændringer i teknologi, vores forretningsmodel, vores systemkapacitet eller i relevante love og regler).

Derfor beder vi dig acceptere vilkårene og betingelserne, hver gang du handler med os. Enhver henvisning til "dig" eller "din" betyder dig som bruger af webshoppen, enhver henvisning til "vi", "os" eller "vores" betyder Skall Studio. Hvis du ikke accepterer disse vilkår og betingelser, kan du ikke bestille eller købe varer på webshoppen.
 
Du har ret til at fortryde dit køb uden at angive nogen grund inden for 14 dage efter den dato, hvor du eller en anden tredjepart end transportøren og angivet af dig får fysisk besiddelse af varerne. Læs mere under "Fortrydelsesret". Købelovens manglende overensstemmelsesregler gælder for dit køb, hvilket betyder, at du har visse lovpligtige garantier for varens overensstemmelse med aftalen


1. BESTILLING

Webshoppen er åben 24 timer i døgnet, men kan være lukket på grund af vedligeholdelse. I det omfang det er muligt, forsøger vi at udføre sådanne vedligeholdelsesydelser i løbet af natten.
 
En ordre afgivet på en helligdag eller i weekenden vil blive behandlet den følgende hverdag eller på en af de følgende hverdage under travle perioder.
Du skal være fyldt 18 år for at købe varer på webshoppen og være i besiddelse af et gyldigt betalingskort, der accepteres af os.
 
Er du under 18 år, skal du have et lovligt grundlag for at lægge en ordre. Vi kan kun behandle din ordre, hvis leveringsadressen er en bopælsadresse eller en forretningsadresse, vi sender til.
 

Hvornår forbeholder vi os retten til at annullere en ordre?
Vi forbeholder os retten til at annullere en ordre eller et køb uden at være ansvarlig for skader eller andre omkostninger i en af følgende situationer:
a) Dine betalingsoplysninger er forkerte eller kan ikke verificeres.
b) Din ordre er afgivet med det formål at begå bedrageri mv. eller afgivet i forbindelse med en strafbar handling eller anden ulovlig aktivitet.
c) Der er sket en utilsigtet fejl på webshoppen, f.eks. en betalingsfejl mv.
d) Vi har grund til at tro, at du er under 18 år.
e) Der er fejl i lagerbeholdningen, og den vare du har bestilt, er ikke tilgængelig.
 
 
Hvornår er du bundet af en ordre?
Inden du afgiver en ordre, har du mulighed for at ændre de oplysninger, du måtte have indtastet – dette inkluderer leverings-, fakturerings- og betalingsoplysninger. Derudover har du mulighed for at foretage ændringer i din ordre eller fjerne varer fra din indkøbskurv, inden du gennemfører ordren.
 
Når du klikker på "Betal" og kvitteringen kommer frem på din skærm, er du bundet af købekontrakten. Du modtager en e-mail, der bekræfter din ordre.
 
Efter aftalens indgåelse gælder bestemmelserne omkring fortrydelse - se det specifikke afsnit om "Fortrydelsesret" længere nede. Kontakt venligst vores kundeservice, hvis du lavede en fejl under din ordre - de står klar til at hjælpe dig.
 
 
Adgang til informationer
Vi opbevarer informationer, herunder ordrebekræftelsen, i et vist tidsrum, og vi anbefaler, at du også gemmer disse dokumenter; de er ikke nødvendigvis tilgængelige på webshoppen efterfølgende.


Foranstaltninger mod svig
For at beskytte dig og vores andre kunder mod svindel, samt at opretholde et højt sikkerhedsniveau for onlinekøb, kan vi udføre verifikationstjek. Verifikationskontrollen kan omfatte de data, du sender ved bestilling, herunder din adresse og betalingsoplysninger.

 
2. BETALING
 
Vi accepterer følgende betalingsmetoder på Skall Studio webshop:
Dankort, Mastercard, Visa, MobilePay(Danmark), PayPal, Google Pay og Apple Pay


CVV (kreditkortbekræftelsesnummer)
Betaler du med kreditkort, bliver du bedt om at indtaste kortets sikkerhedskode. Du finder den trecifrede sikkerhedskode på bagsiden af dit kreditkort - normalt på højre side af kreditkortets bagside. Sikkerhedskoden er nødvendig for at betalingen kan behandles og for at opretholde et højt sikkerhedsniveau.


SCA – Strong Customer Authentication
For kunder inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), vil din betaling omfatte SCA – Strong Customer Authentication, som er i overensstemmelse med EU's reviderede betalingsservicedirektiv (PSD2).
SCA ligner det, mange mennesker omtaler som tofaktorgodkendelse: Hvis du køber online med dit betalings- eller kreditkort, kan SCA kræve, at du bruger to former for godkendelse. Som et eksempel vil Strong Customer Authentication i stedet for blot at indtaste din PIN-kode eller adgangskode bede en kunde om at indtaste en kode, der er genereret på deres bankapp som et andet trin, eller for mange i Danmark vil 2. trin være MitID. Dette gør det sværere for svigagtige transaktioner at komme igennem, og du kan handle mere sikkert. Dette beskytter både os og dig: færre svigagtige debiteringer er godt for alle.


Betalingsprocedure
Når dine varer er pakket og forlader vores lager, klar til at blive afsendt, vil din betaling blive debiteret på den valgte betalingsservice.


Priser og levering 
Alle de anførte priser for varer inkluderer afgifter og moms.


Valuta
Priserne på webshoppen vises i forskellige valutaer afhængig af, hvor du befinder dig. Bemærk venligst, at en ændring af lokation og leveringsadresse kan påvirke prisen og leveringsomkostningerne.


3. LEVERING
 

Vi tilbyder fri fragt på alle ordrer leveret til Danmark med GLS,  
Valgmuligheder og priser vil være tydelige, når købet gennemføres.


Priser for levering til Danmark 
GLS Pakkeshop: Gratis
GLS Erhvervslevering: Gratis
GLS Hjemmelevering: Gratis
Burd: 49 DKK


Leveringsmuligheder og tidsestimater
GLS Pakkeshop: 1-3 hverdage
GLS Hjemmelevering: 1-3 hverdage
GLS Erhverv: 1-3 hverdage
BURD: 0-1 dag

 
 
Vi prøver at efterstræbe, at afsendelse af ordrer lagt før kl. 12:00 også sendes samme dag. Ordrer indgået efter kl. 12:00 bliver som udgangspunkt først afsendt dagen efter.


Aftenelvering med Burd
Ved køb inden 11.00 leverer Burd samme aften. Ved køb efter 11.00 og valg af Burd, leverer Burd din ordre den efterfølgende aften.
Burd leverer ikke i hele Danmark, men er det en mulighed til din leveringsadresse, vil du automatisk få Burd frem som valgmulighed, når købet gennemføres.
 

Forbehold i forhold til tidsestimater på alle leveringsmuligheder
I travle perioder eller ved levering til Bornholm og småøer, kan der forekomme forsinkelser i forhold til de nævnte tidsestimater.
 

4. RETUR & TILBAGEBETALING

Du er altid velkommen til at returnere dit køb inden for 14 dage, hvis det mod forventning ikke lever op til dine ønsker. Du kan nemt købe en returlabel af os, eller du kan vælge selv af stå for det. Udgifterne i forbindelse med din returforsendelse afholdes af dig.

Bytte til noget andet? Vi er desværre ikke i stand til at tilbyde ombytning. Heldigvis er der en nem løsning: Hvis du gerne vil have en anden størrelse eller farve, eller måske en helt anden vare, skal du blot returnere dine varer, som nævnte herunder, og derefter afgive en ny ordre.
 

Sådan laver du en retur

Du har 3 muligheder
 
1. Returnering med en returlabel fra os
2. Returnering, hvor du selv står for porto
3. Returnering i vores Flagship store i København

 
1.   Returnering med en returlabel fra os

Opret din retur og få en returlabel her.
Ud over en returlabel, vil du også få en returseddel, du skal lægge i pakken.

Prisen for en returlabel er 35 kr. Vi fratrækker de 35 kr. fra beløbet, vi returnerer til din konto, når vi har modtaget og behandlet din retur.


2.   Returnering, hvor du selv står for porto

Ønsker du selv at stå for porto og valg af transportør, skal du blot printe og udfylde denne seddel. Når det er gjort, vedlægger du den i din returforsendelse, som skal sendes til:

Skall Studio
c/o Textile Logistics
Fabriksvej 20 port 7-9
7441 Bording
Danmark

VIGTIGT: Din returforsendelse skal altid sendes med omdeling – uanset valg af transportør. Vi kan ikke modtage returforsendelser leveret til pakkeshops eller andre afhentningssteder, og kan heller ikke modtage private pakker sendt med DAO.

Vi anbefaler altid, at du sikrer dig en kvittering som bevis for afsendelse af pakken – hvis nu den skulle blive væk på sin vej. Det er nemlig dig, der har ansvaret for din returforsendelse, indtil at vi har modtaget den.
 

3. Returnering i vores Flagship store i København

Bor du tæt på vores butik i København kan du aflevere din returordre der – helt gratis. Vær dog opmærksom på at denne løsning tager lidt længere tid.
Hvorfor? Vi samler lidt sammen og afsender derfor kun returordrer til vores lager et par gange om ugen. Din retur vil på blive behandlet efter rækkefølge ude på lageret. Når det er sket, får du en bekræftelse på mail og returbeløbet tilbageføres til din konto.


Tilbagebetaling
Når vi har modtaget din retur, behandler vi den hurtigst muligt.

Du vil herefter automatisk modtage en e-mail med en kreditnota. Returbeløbet vil blive returneret til din konto via den betalingsmetode, du brugte til købet. Beløbet dukker normalt op på din konto indenfor normalt 3-7 hverdage, alt afhængig af kortudbyder.
 
 
5. FORTRYDELSESRET

Du har ret til at fortryde dit køb uden at angive nogen grund inden for 14 dage. Fortrydelsesfristen udløber efter 14 dage fra den dato, hvor du eller en anden tredjepart end fragtmanden, får fysisk besiddelse af varerne.
I tilfælde af en ordre, der vedrører flere varer, der er bestilt i én ordre og leveret separat (dvs. separate leverancer), udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter den dato, hvor du modtager eller en anden tredjepart end transportøren, er i fysisk besiddelse af den sidste leverance.
For at udøve fortrydelsesretten skal du informere os (se kontaktoplysninger nedenfor) om din beslutning om at fortryde ordren ved en utvetydig erklæring (f.eks. e-mail).
Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis du sender din returnering, inden fortrydelsesfristen er udløbet.


Virkninger af fortrydelsesret
Hvis du fortryder dit køb, refunderer vi dig betalingen på den ordre det vedrører. Dette gøres senest 14 dage fra den dag, hvor vi er informeret om din beslutning om at fortryde købet. Vi vil udføre en sådan tilbagebetaling ved hjælp af de samme betalingsmidler, som du brugte til den første transaktion, medmindre du udtrykkeligt har aftalt andet; under alle omstændigheder vil du ikke pådrage dig gebyrer som følge af en sådan tilbagebetaling.
Vi tilbageholder tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varerne retur.
Du skal selv afholde de direkte omkostninger ved returnering af varerne, men du kan bestille en returlabel via vores returportal.
Du skal sende varerne tilbage til os uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dag, hvor du meddeler os din fortrydelse af dette køb. Fristen er overholdt, hvis du overholder dette. Vi anbefaler, at du beholder din kvittering som bevis for afsendelse af pakken. Du hæfter kun for en eventuel forringet værdi af varerne som pådrages ved din håndtering af varerne, hvis det går ud over varens art, egenskaber og funktion.


Ikke-overensstemmende, defekte eller forkerte varer
Hvis dine modtagende varer er defekte, en del af ordren mangler eller vi har leveret de forkerte varer, bedes du kontakte vores kundeservice.
 
Du er ikke ansvarlig for omkostninger forbundet med returnering af defekte eller forkerte varer. Vi refunderer købsprisen og leveringsomkostningerne, når vi har modtaget varerne, medmindre du vælger at bestille nye varer til erstatning for de originale varer.
 
 
ANDRE FORHOLD
  
Vi tager forbehold for afgiftsændringer, pris- og tastefejl mv.


Opdatering af webshoppen
Vi gør vores bedste for at opdatere webshoppen og sikre, at priser, tilbud, beskrivelser og andre oplysninger om varerne er korrekte. Der kan dog forekomme stavefejl, prisfejl, tilbud, beskrivelser og anden information om produkterne, og nogle gange opdager vi, at prisen for en vare er blevet forkert vist.


Force Majeure
Vi er ikke ansvarlige for forsinkelser eller manglende overholdelse af vores forpligtelser i henhold til vilkårene og betingelserne, hvis forsinkelsen eller svigtet er forårsaget af begivenheder uden for vores rimelige kontrol.

 

Ugyldighed
Hvis en eller flere af bestemmelserne i vilkårene og betingelserne erklæres helt eller delvist ugyldige, gælder de resterende bestemmelser stadig.


Overdragelse
I henhold til aftalen er vi berettiget til at overdrage vores rettigheder og forpligtelser med dig til tredjemand. Vi giver dig besked om en sådan mulig overdragelse, og den service du modtager, bliver ikke forringet af dette. Ved at acceptere disse betingelser giver du samtykke til enhver lignende fremtidig overdragelse. Samtidig accepterer du, at fra det tidspunkt, hvor vi har givet dig meddelelse om overdragelsen, kan dine rettigheder kun gøres gældende mod den pågældende tredjemand.


Fortrolighedspolitik
Vi behandler dine personlige data fortroligt. Læs venligst vores persondatapolitik, der forklarer, hvordan vi bruger de personoplysninger, du afgiver i forbindelse med bestillingsproceduren, og din brug af webshoppen generelt.


Klagerettigheder
Hvis du ønsker at klage over varer købt hos os, bedes du kontakte vores kundeservice. Du kan kontakte vores kundeservice på telefon, e-mail eller almindelig post.
 
Du kan også indgive en klage over varer købt hos os til Tvisteløsningsinstituttet, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Derudover er det også muligt at indgive en klage online via www.forbrug.dk.
Du kan også bruge Europa-Kommissionens online klageregister, når du indgiver din klage. Dette er især relevant, hvis du er forbruger, der bor i et andet EU-land. Du kan indsende klagen ved at bruge dette link;
Ved indgivelse af klagen skal du oplyse vores e-mailadresse info@skallstudio.com.
 
Såfremt vi ikke kan nå til enighed gennem Tvistighedsinstituttet, har du adgang til at indgive en klage til Forbrugerklagenævnet. Hvis du ønsker at indgive en klage til Forbrugerklagenævnet, skal du følge linket: https://minsag.forbrug.dk/FKVWeb/CheckComplaintStart.aspx

Valg af lov og jurisdiktion
Alle aftaler indgået mellem os ved hjælp af disse vilkår og betingelser er underlagt dansk lov. Enhver tvist, der måtte opstå i forbindelse med denne aftale, herunder dens eksistens eller gyldighed, skal indbringes for en kompetent domstol i Danmark. Som forbruger kan du anlægge sag mod os ved domstolene på det sted, hvor du har bopæl.