Gemma Moulton
At væve gammelt og nyt
Efter at have taget et tidligt morgenfly fra København, ankommer vi til Vyner Street i Shoreditch, East London. Vi møder Gemma Moulton i hendes studio, der ligger i hjertet af Cambridge Heath.
Gemma er grundlægger af East London Cloth, et firma der har udviklet sig til at blive et meget aktivt kreativt studio, der tilbyder boligtekstiler og indretning. Det er et East London hjem, hvor man kan finde et komplet bibliotek over metervarer og interiør, der indeholder nogle af Storbritanien’s mest udsøgte produkter indenfor boligtekstil, tapet, belysning, kvaster og indretning. Som endnu et spændende projekt, skabte Gemma senere CC Moulton: et metervarehus der designer og producerer unikke boligtekstiler, hvor Gemma arbejder med at holde fast i de traditionelle produktionsmetoder med den omfattende og æstetisk smukke historie om den Britiske tradition for vævning.
"Alle kender hinanden og der er en følelse af naboskab"
Vyner street, der ligger lidt for sig selv, er kendt for kunst, men gadens historie går tilbage til tiden med tekstil produktion, og har siden båret præg af denne periode, med skiftende gallerier og kreative steder. Gemma’s studio har til huse i en bygning fra tresserne, og var oprindelig et bilværksted, hvilket den høje loftshøjde og skydedørene ved indgangen, vidner om. Hun indrømmer selv ”det er lidt mere forstadsagtigt end Bethal Green, der har lidt mere byliv over sig”. Alt i alt et billede af det bedste fra begge verdener, mellem de trendy områder som London Fields, og det mere nære miljø i Bethal Green. Gaden, der er kendt for sine gallerier, har altid været et kreativt område. Gemma fortæller at dengang de flyttede ind i gaden, følte de sig hjemme fra den første dag. ”Alle kender hinanden og der er en følelse af naboskab”.
Lidt mere om Gemma: hun voksede op i Suffolk, i et område der i flere århundreder var hjemsted for Britiske silke væverier. Hendes bedstemor lærte hende at sy da hun var barn, og hun forelskede sig i tekstil produktion, da hun i en kort periode arbejdede i design afdelingen hos en lokal metervare producent.
“Jeg har altid elsket at designe metervarer, væve processen, valget af farver….
Og det at se stoffet blive til virkelighed. Jeg elsker den del af processen”
Mens vi drikker en kaffe i hendes studie, fortæller hun om hvordan kærligheden og passionen for metervarer, og det at hun lærte at arbejde med det som ganske ung, har haft en stor betydning for hendes videre vej i livet. ”Min kærlighed til metervarer stammer fra dengang jeg som ganske ung, arbejdede i væveriet. Og selv om mit fokus og mit arbejde ikke længere betyder at jeg selv væver, så tror jeg på at det at have en praktisk forståelse for det du arbejder med, er meget vigtig”.
Mens vi kigger på hendes meget smukke og specielle metervarer, taler vi lidt om den Britiske metervareindustri. Hun forklarer os vigtigheden af at støtte op om det lokale håndværk og lokale producenter, at følge traditionerne, men også have fokus på de nuværende krav om bæredygtighed. For hende, har alt dette haft en særlig betydning, fordi det er så tæt på hendes hjem.
Vi spørger hende hvad der satte gang i hendes kreativitet og hun svarer ”jeg har altid været kreativ”. Hun husker hvordan hun i skolen kunne sidde og være fuldstændig opslugt af idéer og glæde sig til at komme hjem for at redigere et magasin, skrive eller skabe et eller andet……”Det var virkelig spændende for mig” forklarer hun. ”Jeg var egentlig slet ikke klar over, at jeg var så anderledes, som helt ung”.
"Jeg har altid været fascineret af gamle metervarer og den arv der følger med dem, og det er meget spændende at præsentere dem i en nutidig sammenhæng”
Vores snak om hendes kilder til inspiration, fortsætter. Og vi taler om hvordan det gamle og det nye flettes sammen. ”Det er interessant hvordan de to mødes. Jeg har altid været fascineret af gamle metervarer og den arv der følger med dem, og det er meget spændende at præsentere dem i en nutidig sammenhæng”.
Hun har haft mulighed for at studere og røre ved flere hundrede år gamle stoffer, fra adskillige arkiver i Storbritanien, og da vi spurgte om hende drømme projekt, indrømmede hun at det muligvis snart blev virkelighed, da hun har planer om at rekonstruere nogle af de gamle metervarer der oprindeligt blev fremstillet på væveriet til Dronning Victoria’s mand, i forbindelse med The Great Exhibition.
Efter en lille gåtur gennem parken, ankommer vi til hendes hus. En bevaringsværdig bygning, som hun og hendes familie på 4 flyttede ind i og renoverede, for nylig. ”Det var virkelig en udfordring. Jeg går meget op i lys og plads, så jeg forelskede mig i dette hus. Processen var meget spændende, da vi jo skulle lære at arbejde og leve, indenfor rammerne af det der allerede var. Vi havde ikke mulighed for at lave så mange ændringer. Det er et meget specielt sted”, siger hun, mens vi går ind i huset.
“Alt i et hus bør være både smukt og praktisk”
Hun fortsætter med at fortælle os at hun har hentet meget inspiration fra den georgiske periode og perioden med Arts and Crafts Movement. Perioder hvor tingene blev mindre industrialiserede og der blev sat fokus på håndværket og holdbarheden. ”Alt i et hus bør være både smukt og praktisk”.
Efterhånden kommer vi til at snakke nostalgi. Hun indrømmer at det godt kan gøre hende lidt sentimental. ”Jeg ved ikke om det er en del af den kreative proces, men det er noget der fylder meget hos mig”. Hun tilføjer hurtigt at det også er vigtigt hele tiden at holde fast i nutiden.
Mens vi går rundt i hendes dejlige hus, hvor hun er i gang med at forberede middagen, spørger vi hvordan hun klarer at balancere et liv med et kreativt studie, hendes øvrige kreative projekter, en familie og et hjem, alt sammen på samme tid. Hun svarer ”jeg synes det er en grusom og falsk drøm som vi får pålagt, at vi kan klare det hele. Det er ikke realistisk. Det vigtigste jeg har lært, og accepteret er, at når man bliver nødt til at give slip et sted, for at tage sig af noget andet, så skal man være ok med det. Jeg plejede at have det svært med følelsen af at noget ikke var perfekt derhjemme. Men det er vigtigt ikke at være for hård ved sig selv.
Billeder og tekst må ikke bruges uden tilladelse.
