Clara Diez
Fra nysgerrighed til håndværk
Vi tilbragte en dag i Madrid med Clara Diez. Det var februar, koldt og stille, men der var en særlig varme i måden, hun talte om ost – ja, ost – og om mennesker, dyr og historierne bag.
Vi mødte hende tidligt om morgenen i Chamberí, et roligt men stolt nabolag midt i Madrid. Det var her, hun sammen med sin mand åbnede deres første Formaje-butik. Det er deres fælles projekt – ost, mælk, producenter, jord. Et helt univers bygget op omkring noget så simpelt.
Clara kommer ikke fra ost. Hun er ikke vokset op med at kværne smør eller geder i baghaven. Hun kom ind i ostens verden ved et tilfælde – sådan som hun selv beskriver det.
“Vi trådte ind i det her univers helt tilfældigt. Det var ikke meningen. Men det har faktisk formet alt det, der er kommet siden. Det handler om at dele den passion og den overraskelse, vi selv mærkede, da vi opdagede, hvor utroligt den her mælkeunivers-verden egentlig er. Den forbinder jorden, mennesker og dyr.”
“Jeg har aldrig været så nysgerrig, som jeg er nu."
Vi sætter os ind i bilen og kører med hende til Castilla-La Mancha. Hun skal vise os en af sine tætteste samarbejdspartnere. Undervejs fortæller hun, at hun altid har været drevet af nysgerrighed. Og at hun nu føler sig mere åben end nogensinde.
“Jeg har aldrig været så nysgerrig, som jeg er nu. Jeg har lyst til at lære, til at forstå – det er nærmest som om jeg søger det mere bevidst nu.”
Hun voksede op på landet. Det kan man mærke, når hun taler om processer, materialer og respekt for tid.
“Når du vokser op i naturen, får du en særlig følsomhed. Du lærer at forstå, at alting starter et sted – med en råvare, en proces. I byen ser man ofte kun det færdige produkt. Man glemmer alt det, der ligger bag.”
Der findes et billede af hende som barn, hvor hun spiser ost. Hun griner, da hun fortæller det. “Jeg ville ønske, jeg kunne huske første gang, jeg smagte ost. Det kan jeg ikke. Men der findes det her billede af mig – måske to, tre år gammel – hvor jeg sidder med et stykke ost i hånden og ser helt koncentreret ud. Jeg aner ikke, om jeg nød det. Men mit ansigt siger ja.”
"Oficio. Det betyder noget i retning af 'håndværkets kunst'."
Vi ankommer til Finca Valdivieso, og Clara viser os rundt. Hun går langsomt og fortæller om processen bag den håndlavede Manchego-ost. Hun er ikke dramatisk – bare rolig og stolt.
“Der findes et gammelt spansk ord: oficio. Det betyder noget i retning af 'håndværkets kunst' – at kende sit materiale og kunne forme det til noget brugbart. Det er kultur. Det er historie. Og når vi bevarer de her håndværk, bevarer vi også vores forståelse for, hvem vi er.”
Vi spørger, om hun ser en forbindelse mellem ostefremstilling og kreativitet.
“Ja, helt klart. Begge dele kræver et åbent sind. Du skal kunne gribe idéer, også selvom de virker urealistiske. Det åbne blik – det er nøglen i al kreativt arbejde.”
Senere, tilbage i Madrid, tager hun os med til sin nye butik i Salamanca-kvarteret. Mere poleret, men stadig ægte.
“Jeg har altid følt, at jeg hørte til i Madrid. Allerede som barn ville jeg flytte hertil. Jeg elsker steder, hvor der er bevægelse. Og Madrid har det – byen er så vågen lige nu, men samtidig føles den hjemlig. Selv hvis man ikke kommer herfra.”
Vi går med hende gennem butikken. Hun fortæller historier om osten. Hver enkelt har sin egen fortælling. Det handler ikke bare om smag. Det handler om mennesker, håndværk, beslutninger.
Vi spørger hende, hvad hendes yndlingssteder i byen er. Hun svarer uden tøven:
“Museo Sorolla. Det var Sorollas hjem – han var maler. Der er en have, som føles som en hemmelighed midt i byen. Man kan sidde der og læse en bog. Jeg elsker det sted.”
Og så elsker hun gamle steder. Ikke fordi de er nostalgiske. Men fordi de bærer tid i sig.
“Der er et sted, Lhardy – en restaurant. En af de ældste i landet. Jeg elsker den slags. Du kan mærke, at der er gået årtier gennem væggene. Det giver en form for ydmyghed.”
"Bring ro, hvis du kan. Det er det, der gør livet meningsfuldt.”
Inden vi siger farvel, spørger vi hende om, hvordan hun har det med at skulle være mor for første gang.
“Det kommer til at ændre alt. Selvfølgelig gør det det. Men hvis jeg skal give noget videre, så må det være det her: Prøv at gøre dem, du elsker, glade. Vær et godt menneske. Hav en ren sjæl. Bring ro, hvis du kan. Det er det, der gør livet meningsfuldt.”
Og hvad betyder moderskab for hende?
“Det handler om at dele. Alt det, du har lært og følt – det giver du videre. Det er det hele."
Billeder og tekst må ikke bruges uden tilladelse.
