Vi støtter
Hos Skall Studio ønsker vi at støtte dem, der støtter andre. Fordi vi ved, at små skridt kan have en stor betydning. Vi støtter de følgende initiativer, som ligger os meget nært.
Lige siden vi så den første døde hval med plastikposer i maven, besluttede vi med det samme at støtte op om kampen mod plastik. For plastik er overalt, på land og i vand, og til stor skade for naturen, dyrene og os mennesker. Derfor er vi glade for at kunne støtte Plastic Change – en dansk miljøorganisation, som arbejder ihærdigt for at bryde den eksponentielle vækst af plastikforurening på globalt plan.
Hvis du vælger vores genanvendelige forsendelsesløsning RE-ZIP, kan du være med til at støtte Plastic Change med 15 kr. Læs mere her.
Læs mere om Plastic Change her.
I mere end 55 år har World Animal Protection kæmpet for at beskytte verdens dyr og forbedre deres levevilkår. Den globale organisation opererer i mere end 50 lande for at beskytte dyrene i deres lokale miljø, ligesom organisationen arbejder tæt sammen med FN og rådgiver regeringer om dyrevelfærd. World Animal Protection er medstifter af World Federation for Animals, et internationalt netværk af dyrevelfærdsorganisationer, repræsenteret i FN. Det er vigtigt for os at støtte dette initiativ, da vi mener, at vi har en forpligtigelse til at give dyrene en stemme. Det er også derfor, vi ikke bruger pels og læder i vores kollektioner, ligesom begge Skall-søstre er veganere.Læs mere om World Animal Protection her.
LittleBigHelp støtter mennesker i Indien til at skabe en lysere fremtid. Organisationen, grundlagt af ildsjælen Lisbeth Johansen, fokuserer primært på at støtte kvinder og børn. Dette initiativ står vores hjerter meget nær, da alle vores hør- og bomuldskvaliteter bliver produceret i Indien, ligesom Skall-søstrene begge har et meget stærkt tilhørsforhold til Indien, da de begge har boet og arbejdet i landet, før de grundlagde Skall Studio.I dag har LittleBigHelp etableret ni community-centre i slumområder, et drenge- og et pigehjem og flere kompetenceudviklingscentre for kvinder og unge mennesker. Desuden støtter LittleBigHelp et center for specialundervisning for børn med særlige behov. Som grundlæggeren Lisbeth Johansen siger: “En lille hjælp fra dig er en stor hjælp for andre.”Læs mere om LittleBigHelp her.
Vi er en del af Ellen MacArthur Foundation community, da vi støtter organisationens tilgang til cirkulær økonomi.
Læs mere om Ellen MacArthur Foundation her.