Franca-Christina Christophersen
Et ler-laboratorie
Under taget i et gammelt atmosfærefyldt baghus på Frederiksberg har den New Zealand-fødte keramiker Franca-Christina for nylig etableret sit første keramiske studie – eller ler-laboratorie, som hun foretrækker at kalde det. Det blot 18,5 kvadratmeter studie er lille og ydmygt, men ekstremt æstetisk. Uanset hvor man kigger hen, er det umuligt at finde noget, der irriterer øjet.
Rummet er velorganiseret og med to store reoler til alle hendes små skatte – fra værktøj til notesbøger og færdig keramik. “Normalt ser mit studie altså ikke sådan her ud. Jeg har lige afsluttet et større job og har endelig haft tid til at rydde op,” siger hun. De sidste fem måneder har hun arbejdet hårdt. Virkelig hårdt.
“Jeg kom hjem helt latterligt sent som kl. 3 eller 5 om morgenen og tog tilbage til studiet igen kl. 9.30/10. Det var vanvittigt, men jeg lærte en masse af det. Ikke mindst i forhold til at finde en balance mellem at presse mig selv og være realistisk. Når man starter sin egen forretning, bliver man nødt til at arbejde 300% i starten bare for at få det til at løbe rundt.”
Franca-Christina voksede op i New Zealand og startede sin karriere inden for marketing ved at arbejde for forskellige modebrands, men hun fandt hurtigt ud af, at hun savnede at bruge sine hænder, fordi hun sad så meget foran computeren. Hun deltog derfor i et keramikkursus og forelskede sig straks i håndværket og processerne.
“Jeg ville rigtig gerne lære mere og ramte på et tidspunkt en mur af frustration, fordi jeg ikke følte, jeg kunne komme videre. Jeg begyndte at researche på internettet og så adskillige YouTube-videoer om emnet.”
I 2018 opstod der en mulighed, da hun fik en læreplads på den Københavner-baserede keramikskole The Tortus School, grundlagt af keramiker Eric Landon.
“Eric ledte efter en, som ikke havde alt for meget erfaring med ler, og det var virkelig heldigt for mig. Hans teknikker er ganske særlige, og hvis man allerede er vandt til en bestemt teknik, kan det være svært at lave om på. Han ville have et rent lærred, en, som var villige vil at lære, og det var jeg,” siger Franca-Christina, som havde fire uger til at pakke sine ting og flytte til Danmark. På skolen lærte hun alt om de vigtige detaljer.
“Det første år drejede jeg udelukkende cylindere. Eric var en meget dygtig læremester og lærte mig alt om perfektion. Jeg skulle ofte skære mine cylindere over i halve for at se på væggenes tykkelse. Ved at gøre dette igen og igen kunne jeg se, at jeg blev bedre og bedre til at bearbejde leret. En ting er at lave en keramisk form, en anden er at arbejde med leret for at få det fulde potentiale ud af det. Hvis man ikke gør sig umage med det, man laver, og sætter det i ovnen, husker ovnen det, fordi den har en hukommelse. Det kan ses i det færdige produkt.”
“Man skal lave tingene ordentligt, ikke bare få det til at se godt ud. Det har måske udviklet sig til en form for besættelse hos mig, men vi lever i en verden, hvor vi forbruger så meget, så jeg synes, det er vigtigt, at tingene bliver lavet ordentligt og er velovervejet. Det er måske meget niche, men det, jeg står for,” siger Franca-Christina, som også har en stor passion for Volvo-biler, for nylig fik en Volvo vintage-bil fra 1972 og er medlem af Volvo Community.
Fordi, som hun siger: “Jeg er vild med de værdier og den kvalitet, som de tidligere generationer af Volvo stod for. Enkelt og velovervejet. Det er, hvad det er, og der er ikke noget ståhej.”
Men hvad er det, der er så særligt ved at arbejde med ler?
“Ler rummer så mange muligheder. Og så er det nemt at genbruge ler, så længe det ikke har været i ovnen – man skal bare tilføje vand. Generelt er jeg rigtig glad for den strategiske tilgang til ler. Inden man begynder på noget nyt, skal man gennemtænke hele processen for at få et godt resultat. Helt fra begyndelsen, hvor man bearbejder leret for at gøre det klar til hjulet.”
“For mig ligger der en skønhed i den systematiske tilgang til ler – når man forstår materialerne og teknikkerne, åbner der sig en helt ny verden. Jeg ser naturligvis også mig selv som kreativ og har visse kriterier i forhold til, hvordan jeg gerne vil have, at ting skal se ud, men jeg nyder virkelig at arbejde med den logiske side af ler. Mit studie er en slags ler-laboratorie,” siger hun og tilføjer: “Det er mit første år med min egen forretning, og jeg er ved at finde ud af, hvordan jeg kommer videre. Lige nu nyder jeg virkelig at eksperimentere.”
Billeder og tekst må ikke bruges uden tilladelse.
Shop nyheder
