Skall letter Nr. 39

Emilie Holm - Det simple liv

På væggen over stuedøren hos kreativ konsulent Emilie Holm hænger et lille stilleben, der i al sin enkelhed viser en kande og en opsats med nogle frugter. Et fint billede på det simple, men gode liv, som er så sigende for Emilies måde at leve på, og som samtidig har stærke rødder i hendes opvækst.

Emilie voksede op med en mor, som var dygtig til at lave mad, og en stedfar, som havde en stor passion for at sejle, hvorfor de fleste weekender foregik på eller omkring vandet.

“Vi børn løb ofte rundt og legede på havnen, mens min mor stod nede i bådens lille køkken og lavede mad til turen. Nogle gange var der kun en dåse tomater og noget pasta, og så fik hun noget spændende ud af det. Jeg var ofte med i madlavningen, som jeg husker som en leg, fordi det kunne udvikle sig i forskellige retninger, alt efter hvad vi lige havde til rådighed. Det var den simple madlavning, der var i fokus.”

Emilie husker også det stærke sammenhold, der var omkring havnemiljøet:

“Hver familie sejlede for det meste ud i sin egen båd, og så fulgtes man ad. Ofte var der nogle mindre både, som ikke kunne følge med, og så måtte de større både trække dem. Det handlede meget om at holde sammen og hjælpe hinanden. Jeg kan tydeligt huske, hvordan vi lagde til ved en lille klippeø, og alle mødrene kom med hver deres madkurv, som vi alle sammen delte.”

Det er da heller ikke tilfældigt, at Emilie, som er vokset op ved vandet i Vedbæk, i dag bor på Christianshavn og har gjort det de sidste ti år. For foruden glæden ved maden, har hun også holdt fast i glæden ved vandet.

“Vandet giver mig en indre ro, og samtidig har det sådan en stærk energi. Det "hellige rum", som mange måske finder i kirken, finder jeg ved havet,” siger hun og fortæller, at hendes lille søn Elio blev døbt ved en ceremoni under Knippelsbro med vandet fra Københavns Havn. Faktisk er den lille blomsterkrans, som hænger ved stuedøren ved siden af det føromtalte stilleben, lavet til Elio til denne begivenhed. At holde en saltvandsdåb var et naturligt valg, fordi hun først for alvor føler, at hun kan trække vejret, når hun cykler over broen til Christianshavn og mærker vandet.

Selv bader Emilie da også udendørs hele året rundt – noget hun har gjort siden teenageårene:

“Jeg husker tydeligt, hvordan jeg som teenager stod og ruskede i min mor kl. 5.30, fordi jeg ville nå at bade, inden jeg skulle i skole. Så tog vi morgenkåber på og gik ned til vandet med en kop te i hånden.”

Emilie holder stadig af at bade tidligt om morgenen og værdsætter det fællesskab, der opstår med de andre badende. Ligesom hun oplevede det på vandet som barn.

“Når jeg bader her på Christianshavn, møder jeg så mange forskellige mennesker. Ofte ved vi ikke så meget om hinanden, men ender med at sidde og tale om alt muligt. Jeg kan godt lide det, der opstår, når man mødes om en simpel handling. Der er lidt det samme som at mødes om maden,” siger hun og tænker tilbage på de mange minder, hun har fra sin barndom ved vandet.

“Jeg har altid holdt af den rå dimension og det simple liv, som karakteriserer sejlerlivet og vandet i det hele taget. Når vi fx sejlede fra Sverige til Anholt, skulle vi sejle sent om aftenen for at være fremme tidligt om morgenen. Så lå vi ude på dækket med vores dyner og kiggede op på stjernerne. Det var en magisk tid.”

Hun kan også tydeligt huske, hvordan det simple liv for første gang viste sig som en luksus for hende.

“Som barn gjorde jeg den svenske ø Lilla Kornö til mit sted. Der var kun omkring 20 huse på øen, og toilettet var et skur, men de havde skabt et lille glimt af luksus i alt det rå ved at have nogle fine sæber liggende. Det står meget stærkt for mig og minder mig om det helt særlige, der kan opstå, når man omgiver sig med lidt, men godt og forsøger at skabe nogle små hverdagsritualer.”

Kærligheden til det simple liv går igen i hendes forhold til mad – og i det hele taget til alt, hvad hun omgiver sig med i den lille hyggelige to-værelses lejlighed på Christianshavn, hvor der er en helt særlig atmosfære, og man fornemmer, at de ting, der er der, har en særlig grund til at være der:

“Jeg kan godt lide det simple liv og laver også simpel mad baseret på få gode råvarer. At leve med lidt kræver meget, men er på sigt også med til at give mere overskud. Og så tror jeg, at man værdsætter de ting, man har, mere, når man ikke har for meget.”

Shop viste produkter