Lovisa Rosell
Gennem generationer
Svenske Lovisa Rosell, der er doula og mor til tre, ønsker at opmuntre kvinder til at lade graviditet, fødsel og moderskab fylde mere i alle dele af deres liv. Også når de er tilbage på arbejdet. En for hende helt naturlig tilgang til moderskabet, som hendes egen mor har inspireret hende til.
Lovisas børn; Isaac Eli 8 år, Luna Indra 6 år, Florian Lion 3 år og Lovisas mor Tova Rosell og Lovisas søster Signe Rosell.
Du har tre børn, og du arbejder som doula. Hvorfor valgte du at starte som doula?
Fødsler og hjemmefødsler har altid fyldt meget i min barndom. Jeg har fem søskende, og min mors snak om fødsler har bestemt påvirket mig. Det gjorde mig nysgerrig og interesseret i at forstå den mystik, fødsler er omgærdet af, selv om det samtidig er den mest naturlige del af livet. Jeg husker tydeligt, at en nabo fødte hjemme, og der kort tid efter blev sat et levende lys i vinduet for at markere fødslen, så vi alle vidste, hvad der var sket. På det tidspunkt tror jeg, det gik op for mig, at jeg havde lyst til at arbejde med kvinder og fødsler, når jeg engang blev stor nok.
Hvad består en doulas arbejde i?
En doula er en person, der støtter og følger en kvinde tæt under hendes graviditet, fødsel og efter fødslen. Når man arbejder som doula, er to dage aldrig ens, fordi vi alle sammen er forskellige og har forskellige ønsker til vores fødsel.”
Hvad elsker du allermest ved at arbejde som doula?
Jeg elsker alle aspekter af mit arbejde. Jeg møder så mange forskellige mennesker, som alle har det til fælles, at de står overfor en af de allerstørste begivenheder i deres liv. Samtidig er deres ønsker og tilgange så forskellige. Den enes drømmefødsel kan være den andens mareridt. Vi har alle forskellige baggrunde, og det, vi har været igennem, og det, vi har set, vil påvirke os og vores tilgang til vores fødsel. At gå fra graviditet og fødsel til at blive mor og en familie er en transformerende og til tider udfordrende og følelsesmæssig rejse. En rejse, jeg er stolt og ydmyg over at være en del af. Jeg elsker det ukendte, der følger med fødsler. Vi kan planlægge en hel masse, have en vision, skrive et brev med alle vores ønsker til fødslen, men når vi føder, må vi overgive os til livet og stole på os selv på en måde, som vi ikke er vant til.
"At gå fra graviditet og fødsel til at blive mor og en familie er en transformerende og til tider udfordrende og følelsesmæssig rejse. En rejse, jeg er stolt og ydmyg over at være en del af."
Din mest intense oplevelse som doula?
Jeg bærer på så mange smukke, stærke og følelsesmæssige minder fra mit arbejde som doula. Men uventede dramatiske situationer er også en del af livet, og der har været nogle få situationer, hvor både livet og døden har været til stede i nogle sekunder, og du ikke ved, i hvilken retning livet vil tage dig. Disse situationer glemmer jeg aldrig, og de vil altid bo i mit hjerte.
På din Instagram hylder du moderskabet, graviditet og amning. Hvilket budskab ønsker du at dele med andre kvinder?
Generelt mener jeg ikke, at fødsler og moderskab får den opmærksomhed, det fortjener. Det er en af grundene til, at jeg begyndte at skrive om det på Instagram. Graviditet, fødsel og moderskab skaber store forandringer i vores liv, men i vores kultur ser vi det ikke mere. Det er som om, intet længere er helligt. Det er som om, moderskabet ikke skal ses og høres for meget, og vi skal helst arbejde tæt op til vores termin og så helst komme tilbage så hurtigt som muligt – som om intet var hændt. På trods af, at alt er forandret. Jeg vil gerne opfordre kvinder til at lade graviditet, fødsel og moderskab fylde mere i alle dele af livet.
“Det er som om, moderskabet ikke skal ses og høres for meget, og vi skal helst arbejde tæt op til vores termin og så helst komme tilbage så hurtigt som muligt – som om intet var hændt. På trods af, at alt er forandret. Jeg vil gerne opfordre kvinder til at lade graviditet, fødsel og moderskab fylde mere i alle dele af livet.”
Du er meget optaget af generationer, og det, der går videre fra en generation til den næste. Hvad har du taget med videre fra din mor – og hvad har du til fælles med din søster Signe, som jo har haft den samme opvækst?
Jeg tror, jeg har fået en kreativitet og en humor med, og troen på fødsler og moderskab og måske det allervigtigste: At holde fast i min egen overbevisning, uanset hvad folk tænker eller siger. Og da jeg jo er vokset op samme med min søster, føler jeg, at vi har den samme energi. Folk siger ofte, at vi ligner hinanden. Og det er sandt, vi har den samme ånd, men vi er samtidig meget forskellige. Hun er mere direkte og får klaret tingene. Jeg er nok mere rodet og blød i min måde at være på.
Du prioriterer tydeligvis dine børn, mens de er små. Hvornår tog du beslutningen om at passe dem selv?
Ja, jeg har valgt at passe mine børn hjemme de første år. Det har været vigtigt for mig at give dem en rolig start på livet. Men selvfølgelig har det også nogle omkostninger, da det ikke er normen at holde sine børn hjemme på den måde. Folk har deres holdninger, og jeg kan sommetider føle mig lidt alene, da jeg ikke har så mange voksne omkring mig i hverdagen. Og det er ikke en måde at leve på, hvis man vil være rig, ha ha. Men jeg elsker også den frihed, der følger med. Jeg har altid været selvstændig og foretrækker den måde at leve på, så jeg forsøger at kombinere arbejde og familie uden at skulle adskille de to verdener alt for meget.
“Det ikke er normen at holde sine børn hjemme på den måde. Folk har deres holdninger, og jeg kan sommetider føle mig lidt alene, da jeg ikke har så mange voksne omkring mig i hverdagen.”
Hvordan formår du at finde balance mellem at være mor og samtidig passe på dig selv og pleje dine egne behov, så du kan være den bedste mor?
Det gør jeg ikke. Jeg synes, det er svært at finde tid til at prioritere sig selv, når der er nogen, der kalder mor. Men nu er min mindste blevet tre år, og jeg føler en ny spirende frihed i mit liv. Jeg har lige booket en dansetime og planlagt en pigeweekend med veninderne senere på efteråret. Den slags har jeg ikke gjort i mange år. At huske at give lidt tilbage til sig selv er kilden til at blive en bedre mor. Først nu, efter otte års moderskab, er det langsomt noget, jeg begynder at forstå.
Fotograf: Hanna Christina Gustafsson
Billeder og tekst må ikke bruges uden tilladelse.
