The Magical Mystery Tour
Skall Studio Autumn Winter 2023 er bl.a. inspireret af det engelske højland, hvor naturens magi udspiller sig. Fra flodernes hvisken til ørnen, der svæver højt over bjergene og observerer alt. Oversized frakker i 100 % genanvendt uld, den ikoniske Gaby-frakke og jakke i nye farver, dansk uld, kraftig merinould, veste i babyfløjl og blazere, der inviterer til at klæde sig på i flere lag – og til at udforske naturen og dens små mirakler. For naturen, mennesker og dyr er på magisk vis tæt forbundet.
I denne kollektion introducerer Skall Studio denim. Den nye denim er GOTS-certificeret og bliver produceret i Tyrkiet på en GOTS-certificeret fabrik, der anvender Jeanologia-teknologien, som gør det muligt at kortlægge det specifikke forbrug af vand, CO2, kemikalier samt medarbejderforhold.
Limone Blazer
Som altid er den danske strik en del af kollektionen. Denne sæson i form af kabelstrik og en stribet strik inspireret af Skall-søstrenes farfars strik. Produceret i Danmark på et af de sidste tilbageværende spinderier og efterfølgende strikket sammen på et af de sidste danske strikkerier, for at støtte lokal produktion og håndværk.
Og så er Indien altid til stede i kollektionerne. Denne sæson i form af ravnsorte kjoler og skjorter med broderi og paisley samt blokprint-inspiration – for et elegant og magisk look. Alle styles er skabt i naturlige materialer, og 98 % af kollektionen er GOTS-certificeret.
Shop Autumn/Winter 2023