At fornemme et rum

“Jeg opholder mig normalt på værelset i to dage, før jeg begynder at male. Jeg sover her, jeg observerer lyset, jeg fornemmer atmosfæren. Hvert værelse har sin egen energi, og jeg bliver nødt til at mærke den først. Når jeg sover her, er det næsten som om, mine drømme forgrener sig på væggen over mit hoved.”

Så hvad er din fornemmelse af dette her rum? 

“Lyset er koldt på denne her tid af året, og rummet er ret enkelt, så jeg har valgt at male med blå. Måske også fordi jeg føler mig lidt blå i de her dage. Men det er cool – det er godt at være lidt blå. Nogle gange skinner solen også, og når lyset kommer ind, har jeg placeret fuglen, så lyset rammer den, og den bliver oplyst.”

Fugle er et tilbagevendende element i dine tegninger – hvorfor?

“Da jeg var barn, kaldte mine forældre mig fordragonfly(red. guldsmed), fordi jeg havde store øjne – ogBirdie, fordi jeg altid klatrede op i træerne, og de syntes, jeg lignede en lille fugl. Da jeg voksede op, dagdrømte jeg meget og følte på en måde, at jeg altid var lidt oppe i skyerne. Fugle står for mig som de frieste væsener. De kan tage hvorhen de vil, og hvornår de vil. Den tanke kan jeg godt lide. Jeg har en stor interesse for fugle og andre flyvende væsener. De er så elegante, yndefulde og frie, og de hjælper mig med at drømme.” 

Blomster, solen, havet – og landskaber som det overordnede scenarie synes også at være tilbagevendende elementer. Hvorfor? 

“Landskaber er som en slags besættelse for mig. De landskaber, jeg laver for tiden, er vendbare. Havet kan være himlen, og himlen kan være havet. Jeg kan godt lide tanken om, at man kan anskue tingene på forskellige måder - afhængig af vinklen. Kender du den franske filmskaberÉricRohmer? Han er en af mine favoritter. Han har skabt den poetiske og romantiske filmLe RayonVertellerDen grønne stråle.I filmen er der en scene, hvor solen går ned over havet og et sekund, hvor du ikke længere ser solen, men kun en grøn stråle, der blinker. Jeg kan godt lide tanken om det øjeblik, hvor der er en perfekt forbindelse mellem himlen og havet.”

Og blomsterne, solen og bjergene?

“Jeg har brug for at male naturen for at kunne mærke den. Og jeg har hele tiden brug for at kunne mærke, at jeg er en del af den. Jeg behøver blomsterne og deres yndefulde form og uimodståelige farver. Jeg behøver solen og månen, fordi de er symboler på den smukkeste kærlighedshistorie. Og jeg behøver bjergene, fordi de for mig repræsenterer uendelighed og frihed.”

Der er en masse magi i dine malerier – og en masse drømmeri.Hvor kommer det fra? 

“Altså, jeg har en stor fantasi. Og jeg synes, at der findes en stor skønhed i detaljen. Jeg kan bruge flere timer på at kigge på en bestemt detalje, som kan fremstå ligegyldig for andre. Det virker måske lidt skørt, men jeg kan få øje på skønheden overalt.  

Samtidig er mine tegninger tæt forbundet med mine drømme. Når jeg drømmer, drømmer jeg de vildeste drømme. De er meget præcise, og jeg er ofte nødt til at få dem ned på papir. Så det er derfor, du ser flyvende fisk og mennesker, som jeg ikke kender, i mine malerier.

Generelt sover jeg meget lidt. Jeg kan vandre rundt flere timer om natten, og jeg elsker at se solen stå op. Hver gang, jeg ser solen stå op, føler jeg mig genfødt, og jeg føler mig som en del af noget magisk. Jeg elsker også det øjeblik, lige inden solen står op. Jeg føler, at naturen holder vejret. Alt sover stadig, og fuglene begynder langsomt at synge om deres drømme, luften er rolig og tillidsfuld.” 

Der er en særlig kvinde, som har nået dig i dine drømme – vil du fortælle den historie? 

“For tre år siden var mine gode ven DavidMechaliog jeg ude for en scooterulykke. For at få mine kræfter tilbage kom jeg her tilHôtelArvor. Det var lukket på grund af Covid, og fordi min veninde ejer det, fik jeg lov til at bo her i seks måneder. Efter ulykken skete der noget i mit hoved. Jeg fik svært ved at sove, og når jeg gjorde, havde jeg de mærkeligste drømme med et kvindeansigt. Hun var rolig og stolt, og jeg var nødt til at få hende ned på papir. Jeg ved stadig ikke, hvem hun er. Hun kan være fra fortiden eller fra fremtiden, alt efter hvordan man vælger at anskue det.

David, som er jazzmusiker, besøgte mig hver dag her på hotellet med sin guitar. Han så mine malerier af denne mystiske kvinde, og vi blev enige om, at det ville være cool at lave en sang, som passede til hver drøm, hvert maleri. Da vi var klar til at lancere pladen, tømte vi hotellet og lavede en udstilling i hvert værelse. Et maleri til hvert værelse, og en sang til hvert maleri.”

Hvordan har ulykken påvirket dig? 

“Jeg var meget tæt på at miste livet i den ulykke. Faktisk tror jeg, at det er noget af det bedste, der kunne overgå mig. Livet er værdifuldt, og alt går så stærkt. Og selvom jeg altid har været god til at fokusere på de små detaljer i livet, fik det mig til at gøre det i endnu højere grad. Jeg tror, at hvis du tager dig tid til at opleve detaljerne, så bliver dit liv så meget rigere.”

Vi vil også gerne høre lidt om din baggrund – hvornår begyndte du at male?

“Jeg har malet, siden jeg var helt lille. Jeg var besat af at tegne og tegnede træer og fugle overalt. Min mor arbejdede i en biograf, men malede meget, og min far var maler, ligesom min søster, mens mine bedsteforældre var skuespillere og arbejdede i et teater. Så det at male og i det hele taget udtrykke mig gennem kunst har altid været mit naturlige sprog. Der er så meget inde i mig, som jeg gerne vil tage ud. Gennem maleri, ord, foto og senest også gennem modellering og glasarbejde.“ 

"Som barn tog jeg masser af billeder. Min bedstefar rejste meget og kom tilbage med de smukkeste billeder, og det fik mig til at drømme. Det er hans gamle kamera, der ligger der, og jeg bruger det stadig.  

Som barn flyttede jeg meget, og fra en tidlig alder var jeg bange for, at tiden skulle gå for hurtigt og bange for at glemme ting. Måske maler jeg for at strække tiden. Det at male er også en måde at rejse på, en måde at drømme og flygte på.”