Vores løfter


Vi mener, at vi mennesker er tæt forbundet med naturen og dyrene. Hver gang, vi tager et skridt, ønsker vi at værne om denne forbindelse, dette gensidige forhold. Du kan læse mere om de løfter, vi har givet os selv, her.


Løfte nr. 1 - Skall Studio
Løfte nr. 2 - Natur
Løfte nr. 3 - Dyr
Løfte nr. 4 - Mennesker

31751591559390

LØFTE NR. 1 - SKALL STUDIO

Vi vil bruge vores vækst til at styrke vores partnerskaber. Vi vil skabe et arbejdsmiljø, hvor alle føler sig trygge, set og hørt. Vi forpligter os til at skabe kollektioner og indgå samarbejder, som samtidig bidrager positivt til verden.
Vi lover, at vi altid vil være tro mod os selv og hinanden og mod vores mål om at skabe produkter, som afspejler vores værdier. Vi vil være støttende og inkluderende over for alle, der ønsker at være en del af vores team. Vi lover, at vi altid vil være åbne og tillidsfulde og værne om, at alt hænger sammen. Vi vil forblive nysgerrige og til stadighed undersøge komplekse problemstillinger frem for at vende ryggen til. Denne tilgang er selve kernen i vores arbejde og hænger uløseligt sammen med, at vi ønsker at skabe et miljø og nogle produkter, som tilfører værdi.

DET BETYDER AT

· Vi forpligter os til altid at være opmærksomme på, om den vækst, vi skaber, giver værdi. Vi vil bruge vores vækst til at investere i vores samarbejdspartnere, så vi sikrer, at vores samarbejder bliver ved med at være sunde og i udvikling.

· Vi vil skabe et arbejdsmiljø, hvor der er plads til alle personligheder, og hvor alle bliver behandlet med respekt, så hver enkel føler sig tryg, set og hørt.

· Vi forpligter os til at lave kollektioner og samarbejder, som skaber værdi.

31635492667614

Julie & Marie Skall

LØFTE NR. 2 - NATUR

Vi forpligter os til at bruge naturlige materialer og til at arbejde med naturen og ikke imod den. Vi ønsker at undgå plastic og andre skadelige materialer. Vi vil konstant arbejde på at minimere vores affald. Vi ønsker at støtte regenerering.

Hos Skall Studio ønsker vi at leve i harmoni med naturen, og vi vil arbejde på at genskabe den naturlige forbindelse med naturen. Vi lover at arbejde inden for naturens kredsløb og respektere dens grænser. Vi anerkender, at vi er tæt forbundet med naturen, og at vi alle er afhængige af det bånd. Derfor skal dette afspejle sig i vores handlinger.

DE BETYDER AT

· Vi forpligter os til at bruge materialer, som understøtter det naturlige kredsløb og lokale klimaer, så vi kan skabe blomstrende økosystemer og biodiversitet. Fx benytter vi udelukkende hør fra regenerativt landbrug, som er dyrket i Europa.

· Vi vil altid arbejde med løsninger og alternativer, som kan udfase plastic, såvel som andre skadelige materialer.

· Vi vil konstant arbejde på at minimere vores affald, ligesom vi ønsker at støtte regenerering.

· Vi forpligter os til at støtte regenerering, når det er muligt.

31635504791774

LØFTE NR. 3 - DYR

Vi forpligter os til at passe på dyrene og sørge for, at de aldrig lider nød. Vi ønsker at have en transparent leverandørkæde og kende forholdene for de dyr, der er involveret i vores kollektioner. Vi forpligter os til at støtte de landmænd, der er ansvarlige for den uld, vi bruger til vores strik. Vi bruger aldrig pels og læder i vores kollektioner.

Vi føler en meget stærk tilknytning til dyr og alt levende på denne jord. Derfor arbejder vi hele tiden hen imod naturlige og ikke industrielle processer, og når vi bruger uld fra danske får, betragter vi fårene som naturlige medspillere.

DET BETYDER AT

· Vi ønsker at passe på dyrene og sørge for, at de aldrig lider nød. Det gælder de dyr, der er direkte involveret i vores leverandørkæde, såvel som de dyr, der kunne tænkes at være indirekte påvirket under tilblivelsen af vores produkter.

· Vi vil sørge for at skabe arbejdsgange, som sikrer, at vi kan dele jord og ressourcer med alle levende væsener, så vi alle kan trives.

· Vi forpligter os til at danne stærke relationer til de dyr, der er direkte involveret i Skall Studio.

· Vi bruger aldrig pels og læder i vores kollektioner.

31635515474142

Hjelholt spinning mill

LØFTE NR. 4 - MENNESKER

Vi vil sikre, at vi har et sundt og ligeværdigt forhold til vores leverandører og partnere. Når vi indgår samarbejder, forpligter vi os til at gøre dette på en ligeværdig og givende måde. Vi ønsker at inspirere vores kunder til at passer på, reparerer og forlænge levetiden af deres Skall Studio-produkter.
Vi lover vores samarbejdspartnere at indgå i gensidigt ligeværdige og givende forhold, ligesom vi ønsker at støtte op om deres individuelle missioner. Vi lover, at vi altid vil være åbne, respektfulde, tillidsfulde og støttende over for de mennesker, som vi er så heldige at indgå partnerskaber med. 

DET BETYDER AT

· Vi vil fortsat styrke forholdet til vores nuværende leverandører og partnere, så vi sikrer et ligeværdigt forhold i balance.

· Vi forpligter os til at indgå i gensidigt ligeværdige forhold med vores samarbejdspartnere, således at de føler, at de kan udtrykke sig frit og føler sig værdsat.

· Vi vil inspirere vores kunder og tilbyde services, så vi sikrer, at de plejer, reparerer og dermed forlænger levetiden af deres Skall Studio-produkter.

31635522945246