SKALL-værdier
Skall Studio er grundlagt på nogle stærke værdier, og vi har fra start ønsket at gøre en forskel i modebranchen. Derfor er det helt afgørende for os, at vi konstant er i udvikling, men samtidig er tro mod vores værdier.
NATURLIGE FIBRE
Vi arbejder kun med naturlige materialer som uld, bomuld og hør. Vi elsker skønheden ved de naturlige fibre, som har så mange gode egenskaber. Bl.a. tillader de huden at ånde og afgiver ikke mikroplastik. Læs mere om vores tilgang til fibre her.
MONOMATERIALER
De fleste af vores styles er skabt i monomaterialer – materialer, der består af en slags tekstilfibre. Vi foretrækker at arbejde med monomaterialer, da det er langt nemmere at genanvende fibre, der ikke skal skilles ad.
DYREVELFÆRD
Vi føler os forpligtede til at tale på
vegne af dyrene. Derfor bruger vi aldrig pels og læder i vores kollektioner, ligesom begge Skall-søstre er vegetarer og ikke selv ejer pels eller læder. Når vi benytter uld fra de danske får på Hjelholts Uldspinderi, opfatter vi dyrene som samarbejdspartnere. For mere info henviser vi til vores dyrevelfærdspolitik, som vi gerne deler på forespørgsel.
HÅNDVÆRK
Håndværk er vigtigt for os. Når vi støtter håndværk rundt omkring i verden, bidrager vi til at holde unikke håndværkstraditioner i hævd og styrker samtidig de kulturhistoriske rødder.
Da vi lever i en globaliseret verden, ønsker vi at værne om disse forskellige kulturer og deres særpræg. Fra vores danske signaturstrik til vores samarbejde med indiske vævere.
SKABT TIL AT HOLDE
Skall Studio er skabt til at holde, både i forhold til design og materialevalg. Derfor holder vi af det klassiske – fordi et klassisk stykke tøj holder sæson efter sæson. Vi har to hovedkollektioner om året og en Classic Collection, som er tilgængelig hele året rundt. Når du køber vores Classic Collection online, minimeres returvarer og dermed CO2 udledning, da du kan regne med din størrelse fra gang til gang og dermed undgår at sende størrelser frem og tilbage.
LIDT ER NOK
Vi skaber tøj til den holdbare garderobe og foretrækker at have en lille garderobe med klassiske styles i god kvalitet. Fordi lidt er nok – og fordi vi mener, at færre valg gør livet lettere og bidrager til et liv i større balance.
SKALL FAMILY
Skall Studio er et familiebrand, grundlagt af søstrene Julie og Marie Skall. Begge søstre har store familier, som er tæt forbundet, og de kender styrken ved stærke familiebånd. Det afspejler sig ikke kun på Skall-kontoret, hvor der er et stærk fællesskab, men også i vores shows, hvor modellerne ofte er venner af huset, familiemedlemmer eller ansatte. Det kommer også til udtryk hos vores leverandører, da vi foretrækker at samarbejde med og støtte små familiedrevne virksomheder, når det er muligt, da vi deler mange af de samme værdier.
GRATIS REPARATION
Skulle du få brug for reparation, tilbyder vi gratis reparation af alle vores styles, uanset købsdato. Du skal blot betale for fragten. Kontakt venligt vores kundeservice her, hvis du har brug for hjælp, eller hvis du ønsker vejledning i, hvordan du passer bedst muligt på dit tøj fra Skall Studio. Bemærk: I enkelte tilfælde vil reparation ikke være mulig.
ARBEJDSFORHOLD
At have et tæt forhold til vores leverandører er kernen, og vi besøger altid selv vores fabrikker. Det er vigtigt for os, at vi har en åben, respektfuld og støttende tilgang til de mennesker, som vi er så heldige at samarbejde med. Det gælder både i forhold til vores leverandører såvel som i forholdet til vores ansatte. Samtidig indgår vi i ligeværdige forhold med vores leverandører og opmuntrer dem til at agere endnu mere ansvarligt. Vi er i øvrigt GOTS-certificeret, ligesom flere af vores leverandører også er. For mere info henviser vi til vores Code of Conduct, som sikrer, at alle parter arbejder ud fra samme værdisæt, vilkår og betingelser.
SOURCING
Vi forsøger så vidt muligt at source vores metervarer i samme land, som de bliver produceret. Dette for at undgå unødig transport.
EMBALLAGE
Vi pakker alle ordrer i FSC™-certificeret papir og FSC™-certificeret papirsposer, mens større ordre pakkes i FSC™-certificeret papir og FSC™-certificerede papkasser. Desuden tilbyder vi RE-ZIP, en genanvendelig forsendelsesløsning, som nemt kan tilvælges. Når du tilvælger RE-ZIP, kan du være med til at støtte Plastic Change. De 15 kr., du betaler for din Re-Zip-emballage, går direkte til Plastic Change, så snart du returnerer den.
CERTIFICERINGER
Vi er GOTS-certificeret, ligesom vores hovedleverandører. Faktisk er hele 90% af vores bomulds-styles GOTS-certificeret. At være GOTS-certificeret sikrer en transparent leverandørkæde, som gør os i stand til at spore og dokumentere hvert enkelt step i produktionen. Fra fibre til færdigt produkt. Se efter GOTS-logoet i vores vaskeanvisning og hang tag på vores bomuldsstyles – eller kig efter GOTS i de individuelle produktbeskrivelser på vores website. Foruden vores danske uld er vores uld enten RWS-certificeret eller GOTS-certificeret.