Vi fornemmer, at mange ser med beundring på jeres familie, fordi det ser så harmonisk ud. Hvorfor tror I, at I er lykkedes så godt som familie? (for ja, det virker sådan).
 

Konrad: “Vi har en masse gode vaner. Da jeg var lille, fulgte Oscar mig i skole, og nu følger jeg Viggo i skole. Jeg synes, vi er gode til at hjælpe hinanden.” 

Alma: “Som søskende er vi ret forskellige, så jeg bruger mine søskende til forskellige ting.” 

Oscar “Helt overordnet kan man nok sige, at vi er rigtig gode til at være sammen allesammen, men også kan være sammen to og to, uden at der er nogen, der bliver jaloux eller irriteret.” 

Mikkel: “Vi har altid gjort meget ud af fællesskabet, men har også givet plads til at dyrke de interne bånd. Fx rejser Camilla og jeg en gang om året med en af børnene for at give fuld opmærksomhed. Det har alle fuld forståelse for, og alle ved, at det på et tidspunkt bliver deres tur.” 

Camilla og Mikkel, I er jo ret unge forældre. Kan I fortælle lidt om dengang, I blev forældre for første gang? 

Mikkel: “Camilla var 22, og jeg var 25, da vi fik Oscar. Det var ikke så normalt i vores omgangskreds – og mine venner kunne slet ikke se det for sig. Da Camilla og jeg blev kærester, sagde hun efter to dage, at hun gerne ville have børn, og jeg tænke, okay… det ergodt nok hurtigt. Men efter et halvt år tænkte jeg, at nu kunne vi da godt gå lidt i gang, for der ville sikkert gå noget tid. Og så blev Camilla gravid med det samme. Jeg synes, det har været helt fantastisk, at vi fik børn så tidligt. Det har været fedt at kunne så meget med sine børn og at have så meget overskud. Jeg føler mig stadig nogenlunde ung i dag, selv om vi har fået fire børn.”

Måske gør det også noget for familiedynamikken, at I er unge forældre?

Oscar: “Jeg synes, det betyder rigtig meget at have unge forældre. Jeg har da også selv lyst til at være en ung far. Jeg kan godt lide tanken om, at man kan vokse lidt op sammen med sine børn.” 

Camilla: “Da Oscar blev født, boede vi i en to-værelses med toilet på bagtrappen og bad i kælderen, og jeg var ikke færdig med min uddannelse på det tidspunkt. Jeg synes ikke, det hele behøver at være på plads, når man får børn. Vi har ligesom formet os sammen med børnene – og gør det stadig, for man er jo hele tiden i udvikling som forældre.” 

Mikkel: “Det gælder jo også som par og kærester. Vi kan jo næsten ikke huske, hvordan det er ikke at have børn. At få børn har jo også været med til at forme os som par.” 

Camilla: “Vi har aldrig lagt en plan. Aldrig. Vi har bare taget tingene, som de er kommet. Heller ikke hvor mange børn, eller hvornår de er kommet.” 

Mikkel: “Men vi har altid vidst, at vi gerne ville have mere end et barn. Jeg har søskende, men er vokset op alene med min mor. Og jeg har altid syntes, at det at have søskende var en kæmpe gave. Når jeg sidder og kigger på den her flok, synes jeg, det er vildt at tænke på, at de jo alle sammen er kommet lidt ud af den samme skabelon, men samtidig er så forskellige. Oscar og Viggo minder faktisk mest om hinanden, selv om aldersforskellen er størst her. Alma og Konrad har altid været meget tætte, da der er under to år imellem dem, men samtidig er det også her, det kan slå flest gnister.” 

Er der noget fra jeres barndom, som I gerne har ville give videre til jeres egen familie?

Mikkel: “Altså jeg ved, at børnene synes, jeg er rimelig striks. Der er nogle regler, der skal overholdes. Det havde jeg ikke så meget af i min egen barndom. Derfor har det nok været vigtigt for mig at sætte de rammer, samtidig med at der har været plads til at have en masse fantastiske oplevelser sammen. Maden og naturen har også altid fyldt meget for mig, så det har også været vigtigt for mig at give videre.” 

Camilla: “Jeg har lært hjemmefra, at man skal være åben over for andre og sørge for, at andre har det godt. Hjemme hos min mor stod døren altid åben, og juleaften blev folk f.eks. inviteret hjem til os, så de ikke skulle sidde alene. Den omsorg for andre har jeg forsøgt at give videre.” 

Største læring som forældre?

Mikkel: “At alle vores børn er forskellige, og at man skal agere efter det. Man bliver klogere undervejs – og kan ikke bare køre efter den samme formel.” 

Camilla: “Ja, der er ikke en form. Jeg skal tit tage mig selv i ikke at sige, jamen sådan gjorde Oscar jo. Verden ændrer sig, så man skal hele tiden tage stilling på ny.” 

I arbejder ofte sammen som familie. Mikkel: Hvorfor har I valgt at inddrage jeres børn i jeres arbejde?

Mikkel: „Ja, mit arbejde er en del af vores familie, fordi vi nogle gange inddrager vores børn. Nogle gange fordi jeg spørger dem, og nogle gange fordi det er en god måde at være sammen på. Det er en kombination af forpligtelse og fornøjelse. Oscar hjalp mig fra en tidlig alder, så det har været en naturlig del af vores familie i mange år, og de andre hjælper mig også. Jeg ser det som en del af at opdrage vores børn, men også som en god måde at styrke vores familiebånd på.“

Camilla: „Man bliver hyret til en opgave og har så ansvaret for at gøre det til en god oplevelse. At sørge for, at alle har det godt. Denne tilgang har altid været en vigtig del af vores måde at opdrage vores børn på. Når vi får en opgave, arbejder vi også tæt sammen for at få det til at fungere. Jeg synes, det har styrket vores familiebånd.“

Oscar: „Jeg tror, at denne situation kan overføres til andre områder. For eksempel at man skal gøre en indsats hver dag.“

Alma: „Jeg ser det ikke som et arbejde – snarere som en mulighed for at have en rigtig god tid sammen.“

Camilla: „Vi har faktisk en familiekasse, som gør det muligt for os at spare op til familierejser. Vi har lige været i Skotland og skal snart til Sydkorea. Når børnene hjælper os, handler det også om at lære at spare op sammen.“

Hvornår lykkes I allerbedst som familie?

Alma: “Vi har bl.a. nogle små traditioner, som jeg synes er vigtige. F.eks. mødes vi allesammen den 25. december, hvor vi går en lang tur og slutter af med at spise kebab. Og så er vi gode til at bakke hinanden op. Jeg går fx til dans, og når der er danseopvisning, så kommer alle.” 

Viggo: “Jeg kan også godt lide, når vi allesammen er sammen i sommerhuset, eller når vi er ude at hjælpe far med hans arbejde – så har vi det også godt sammen.” 

Konrad: “Eller bare når vi sidder her ved bordet og snakker sammen.” 

Fotograf Katrine Rohrberg: “Ej, jeg vil altså bare gerne flytte ind i den her familie…” 

Camilla: “Når vi spiser aftensmad sammen allesammen, så er jeg nogle gange lige ved at græde. Jeg bliver så rørt, og er så stolt af vores børn.”