Knitwear made in Denmark

31635324240094

Lige siden den allerførste kollektion er vores signaturstrik blevet produceret i Danmark.
For det er vigtigt for os at værne om det lokale håndværk, ligesom det også er vigtigt for os at værne om de håndværkstraditioner, der findes ude i verden. Ikke mindst fordi det traditionelle håndværk har stærke kulturelle rødder, som vi gerne vil være med til at bevare i en globaliseret verden. Samtidig er dyrevelfærd en af vores kerneværdier, og på Hjelholts Uldspinderi, som vi
samarbejder med, kan vi følge alle led i produktionen på tætteste hold – og være helt sikre på, at dyrene stortrives.

Hjelholts Uldspinderi på Fyn er et af de to sidste uldspinderier i Danmark. Siden 1878 har Hjelholt-familien produceret uld fra deres egne økologiske får, og virksomheden drives i dag af 4. generation, som stadig værner om det gode håndværk.

Vores strik tager sin begyndelse hos Hjelholt-fårene, som stortrives i den smukke fynske natur.

31635329679582
31635332038878

FRA FÅR TIL ULD
Ulden fra vores danske strik kommer fra de økologiske får på Hjelholt, som klippes nænsomt to gange om året. Herefter sendes den rå uld til England, hvor den vaskes og indfarves, da der ikke findes professionelle faciliteter til dette i Danmark. Processen foregår i overensstemmelse med REACH. Ofte bliver ulden dog ikke indfarvet, da vi elsker uldens naturlige farver.
Før ulden spindes hos Hjelholts Uldspinderi, blandes den med blød certificeret mulesing-fri merinould fra Falklandsøerne. Merinoulden vaskes også i England og sendes til Hjelholt,
hvor den blandes med ulden fra Hjelholt-fårene. Med denne uldblanding har vi skabt et holdbart garn, der er let at arbejde med og blødt og behageligt i brug.

FRA ULD TIL GARN
Ulden spindes på en stor gammel spindemaskine fra 1940’erne, som det kræver stor håndværksmæssig forståelse at bruge, og som derfor kun mestres af ganske få i Danmark. Noget af garnet bliver til garnnøgler til vores strikkekits, mens resten gøres klar til strikkemaskinerne.

FRA GARN TIL FÆRDIGSTRIK
Vores danske strik bliver strikket og syet sammen i Herning hos O.K. Babystrik, som er et af
de sidste tilbageværende strikkerier i Danmark. Det familiedrevne strikkeri, der blev grundlagt i 1960’erne og i dag drives af 2. generation, har hver eneste strik mellem hænderne, da de strikkede stykker syes sammen på symaskine, mens knapper syes på i hånden.

LOKAL PRODUKTION HJEMME HOS DIG
Vi har et stort ønske om at bevare de lokale håndværkstraditioner, og stod det til os, havde vi stadig alle de gamle produktionsfaciliteter i Danmark. Med vores egne strikkeopskrifter vil vi gerne opmuntre dig til at strikke derhjemme, så vi sammen holder fast i det gode håndværk. Tænk på, hvor meget lokal produktion vi kan skabe sammen, hver for sig.

31635366576350