NR. 30

Caroline Bille Brahe

Fra drøm til virkelighed

43112633893191
43112634089799

Vores gode ven og muse Caroline Bille Brahe har rejst verden rundt som model og – set udefra – levet det vilde liv, men i alle årene havde hun i virkeligheden allermest lyst til en fast base og til at føle sig som et ganske almindeligt menneske. I dag er hendes drøm gået i opfyldelse, for hun har både fået en stabil base, mødt sin drømmemand, som også blev hendes første kæreste, og blevet mor til to. At gå fra et hektisk liv til et mere stille familieliv var altså et meget bevidst valg for Caroline: 

“Før jeg fik børn, havde jeg længe haft lyst til at tage en pause fra modellivet. Jeg startede som 14-årig og arbejdede nonstop, til jeg var 21. I de år var jeg allerhøjest hjemme to gange om måneden. Det var faktisk meget utrygt. Jeg følte hele tiden, at jeg levede på lånt tid, og fik ofte et opkald med beskeden om, at jeg skulle rejse om 10 minutter.

Jeg var træt af, at jeg aldrig kunne lægge planer. Da jeg mødte Frederik, fik jeg for alvor lyst til at være hjemme. Før Frederik havde jeg faktisk aldrig haft en rigtig kæreste, fordi jeg havde haft så travlt med at arbejde og rejse. Jeg havde sådan brug for at prøve det og at prøve at leve som et helt normalt menneske.”

Der gik dog to år, fra Caroline mødte Frederik, til hun flyttede hjem til Danmark, så der var tale om en blid nedtrapning af arbejdet. En ting var at flytte hjem til Danmark og få en fast base. En anden at blive mor, ikke bare for første gang, men for nylig også for anden gang. Er der mon noget, der er kommet særligt bag på hende ved at blive mor for anden gang? 

43112634057031
“Da vi jo havde et barn i forvejen, tænkte jeg, at jeg jo allerede vidste, hvad jeg skulle gøre. Derfor var det faktisk lidt et chok for mig at få barn nummer to. Det er ikke bare dobbelt så hårdt, men fire gange så hårdt.”
43112634286407
43112633925959
43112633827655
43112634810695

“Jeg synes især, det var hårdt ikke at kunne være sammen med vores datter Sonya på den samme intense måde, som jeg plejede. Det var svært at dele kærligheden ud til to, så jeg følte, at de begge fik nok. Det gjorde mig faktisk ked af det. Min svigermor sagde på et tidspunkt til mig, at jeg ikke skulle have dårlig samvittighed, men hellere fokusere på at nyde mine børn. Og det er jo helt rigtigt,” siger Caroline, som i de første måneder havde en baby med kolik, hvilket bestemt ikke gjorde situationen nemmere.

Der er ingen tvivl om, at Carolines liv har taget en noget anderledes drejning, efter hun har fået børn. Hvordan så en ganske almindelig mandag morgen mon ud før børn, og hvordan ser den ud nu? 

“Jeg tænker tit på, hvad jeg egentlig lavede, før jeg fik børn,” siger hun og smiler. "Jeg vågnede omkring kl. 8, gik i bad og drak kaffe med Frederik på hans restaurant Atelier September, inden han skulle på arbejde. Bagefter ville jeg typisk gå hen for at træne og efterfølgende gå en tur eller besøge mine veninder, hvis jeg ikke skulle arbejde. Jeg havde masser af tid til det hele. Nu starter min dag kl. 6 med, at jeg ammer vores lille søn Axel, mens Frederik spiser morgenmad med Sonya. Når Sonya er kommet i vuggestue, og Axel tager sin første lur, begynder jeg så at rydde op efter morgenmaden. Bagefter går jeg for det meste en tur. Det er bestemt ikke dårligt for mig. Jeg kan godt lide den rytme, der ligger i hverdagen.”

43112634024263
43112634319175



Caroline arbejder stadig som model, men i dag vælger hun sine job med omhu: 

“Generelt tager jeg kun opgaver i udlandet, når det kan betale sig for os at rejse. Det kræver en hel del at flytte sig fra land til land med to små børn. Når jeg har opgaver i udlandet, tager vi afsted som familie, og så er Frederik god til at passe børnene imens. Omvendt passer jeg børnene meget i hverdagen, fordi Frederik har en travl hverdag med tre restauranter og et bageri. Jeg synes, vi er gode til at hjælpe hinanden med vores karriere,” siger Caroline, som især efter barn nummer to er begyndt at gøre sig lidt flere tanker om sin fremtidige vej.

43112634450247

“Mit liv er meget anderledes nu, og jeg skal finde ud af, hvordan jeg bedst muligt balancerer min rolle som mor med mit modelarbejde. Model er lidt noget, man er for evigt. Det bliver bare lidt anderledes fremover.”

43112634253639
43112634122567

Hvad sætter Caroline mon allermest pris på ved sit nye liv, og hvad savner hun mest fra sit gamle? 

“Jeg sætter virkelig pris på den stabilitet og ro, som jeg har fået i mit liv. Jeg er sådan et menneske, der egner sig bedst til at have en base. Jeg bliver utryg, når jeg ikke har ro omkring mig og kan godt lide at vide, hvad der skal ske. Jeg har aldrig syntes, det var mega fedt at tage ud og feste hver weekend. Det passer mig enormt godt at leve på den her måde.”

43112634188103
43112895775047
”Selvfølgelig kan jeg nogle gange godt savne at vågne op på et luksushotel i stedet for at vågne op til bleer og en rodet lejlighed. Alligevel er der intet, jeg vil bytte, for det liv, jeg har i dag.”
43112634155335

Billeder og tekst må ikke bruges uden tilladelse.